Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGladiator, Braveheart & 'Saving Private Ryan' genudgives i 4K Dolby Vision - FlatpanelsDK

Gladiator, Braveheart & 'Saving Private Ryan' genudgives i 4K Dolby Vision

06 Mar 2018 | Rasmus Larsen |

Paramount har restaureret tre klassikere, som snart genudgives i 4K Dolby Vision med Dolby Atmos eller DTS:X. Spielbergs ‘Saving Private Ryan’ bliver tilgængelig i en jubilæumsudgave.

Tre klassikere i 4K Dolby Vision

Steven Spielbergs Saving Private Ryan blev første gang vist på biograflærredet for 20 år siden og Paramount bekræfter, at den i USA genudgives på UHD Blu-ray den 8. maj som del af 20-års jubilæet. Braveheart og Gladiator frigives på UHD Blu-ray i USA den 15. maj.

Mediet The Digital Bits har hos Paramount bekræftet, at alle tre film er scannet på ny fra filmrullen i fuld 4K-opløsning. Alle tre titler blev oprindeligt optaget på 35mm film.

Studiet bekræfter også, at alle tre film præsenteres i Dolby Vision. Saving Private Ryan og Braveheart har lydspor i Dolby Atmos, hvorimod Gladiator har lydspor i DTS:X.


UHD Blu-ray


Du husker måske, at særligt Gladiator havde en del filmstøj i billedet på HD Blu-ray-udgivelsen, så det bliver interessant at se, hvordan den ser ud i 4K HDR.

De tre klassikere er blot de seneste i en række af genudgivelser i 4K HDR. Jurassic Park Collection, Stanley Kubrick’s ‘2001: A Space Odyssey’ og adskillige andre er allerede genudgivet i 4K HDR – vi forventer mange flere i løbet af 2018 og fremefter.

Paramount har endnu ikke kommenteret på, hvornår de tre titler udgives i den højere kvalitet på onlinetjenester såsom iTunes, men det sker typisk et par uger inden udgivelsen på UHD Blu-ray.

Gladiator udkommer i Norden den 15. maj, altså samme dag som i USA. Vi har endnu ikke detaljer om nordiske udgivelser af Braveheart og Saving Private Ryan.

- Kilde: Paramount via The Digital Bits
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |