Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung installerer første 'Cinema LED' i Europa - USA næste år - FlatpanelsDK

Samsung installerer første 'Cinema LED' i Europa - USA næste år

30 Nov 2017 | Rasmus Larsen |

Samsung forsøger at overbevise biografer om at udskifte projektor og lærred med en stor LED-skærm. Efter at have installeret den første af sin slags i Korea tidligere på året, går turen nu til Schweiz. Næste år skal biografskærmen installeres i bl.a. USA.

Fremtidens biograf?

Få biografer er i dag på forkant med udviklingen indenfor visuel teknologi. Tv-skærme er ved at overhale dem i overgangen til 4K-opløsning og særligt HDR. Mens Dolby udstyrer udvalgte biografer med laser-projektorer, foreslår Samsung og Sony et mere radikalt skifte; store LED-skærme.

Det skal understreges, at der her er tale om ægte LED-skærme, hvor hver pixel består af lysdioder. Samsungs ’Cinema LED’ måler 10,24 x 5,4 meter og byder på 4K DCI-opløsning samt HDR (op til 500 nits maks lysstyrke). Skærmen er 10 gange så lysstærk som en konventionel projekter, siger selskabet. Højttalere er udviklet i et samarbejde mellem Harman og Samsung Audio Lab.

Den første installation i verden kan opleves i Lotte Cinema World Tower i Seoul, Korea. Den blev installeret i juli 2017 efterfulgt af endnu en biograf i Paragon Cineplex Theatre i Bangkok, Thailand, i oktober.

Nu træder Samsung ind i Europa, hvor Zürich i Schweiz kan bryste sig af at få den første Cinema LED-skærm. Den vil kunne findes i Arena Cinema Sihlcity inden længe. Der er endnu ikke sat dato på åbningsdagen.


Samsung Cinema LED Zurich


- “Based on elimination of the projector beam and the high luminosity of Samsung Cinema LED screen, there are a host of new possibilities for interior design, and we are entirely removing the existing furnishings, and implementing an innovative seating concept to provide audiences with a totally new kind of cinematic experience,” siger Edi Stöckli, ejer af Arena Cinemas

Samsung vil udbrede konceptet yderligere næste år, hvor de blandt vil forsøge at få fodfæste i USA.

- “In addition to Switzerland, Samsung continues to expand installation of its Cinema LED screen around the world including the USA during 2018,” skriver selskabet.

Er dette fremtidens biograf? Eller måske endda fremtidens TV? Samsung vil ifølge rygtet præsentere et 150” TV baseret på Micro-LED på CES 2018 i januar.

- Kilde: Samsung
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |