Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonEniig og TDC er enige om fibernet-aftale til tv- og bredbånd - FlatpanelsDK

Eniig og TDC er enige om fibernet-aftale til tv- og bredbånd

08 Nov 2017 | Rasmus Larsen |

TDC får fra næste år adgang til Eniigs fibernet med henblik på at tilbyde YouSees tv- og bredbåndsprodukter. Det giver 270.000 husstande i nord- og midtjylland adgang til ny leverandør.

TDC får adgang til fibernet

Med aftalen vil YouSee kunne tilbyde tv- og bredbåndsprodukter via fibernettet og TDC Erhverv vil kunne servicere virksomheder.

Hidtil har TDC kun tilbudt sine produkter på fremmed fiberinfrastruktur i Trekantsområdet. Med aftalen sikres adgang til 270.000 husstande i nord- og midtjylland, som fra næste år vil kunne vælge imellem Waoo, YouSee og TDC Erhverv.

Det er første gang, at Eniig åbner sit fibernet for en bredbåndudbyder, som de ikke er medejer af. Aftalen glæder selskabet, som tror på, at det kan hjælpe med at udbrede fibernettet.

- ”Sammen med TDC Group kan vi tilbyde kunderne flere produkter, når vi skal lave fiberkampagner i de tyndere befolkede områder. Det kan måske være tungen på vægtskålen, når vi skal beslutte, om vi skal sætte gravearbejdet i gang i et bestemt område. Så vi har fælles forventninger om, at samarbejdet omkring et bredere udvalg af produkter på fibernettet får stor betydning for mange af de kunder, som står og tripper for at få fiber,” siger Søren Lindgaard, direktør i Eniig Fiber A/S.


EniigJaap Postma, koncerndirektør , TDC Group og Søren Lindgaard, direktør, Eniig Fiber


Tvang bliver ikke nødvendigt

Politikerne behøver ikke bekymre sig, lyder budskabet fra de to aktører. Forbruger- og Konkurrencestyrelsen er blevet informeret om den overordnede ramme for aftalen. Medieordførere har tidligere drøftet hvorvidt det er nødvendigt at tvinge en åbning af fibernettet igennem

- ”Vi glæder os over, at vi er nået frem til en aftale med Eniig på kommercielle vilkår. Allerede i dag har vi mange kunder i Nord- og Midtjylland, men med adgang til Eniigs fibernet giver vi nuværende og fremtidige kunder endnu flere valgmuligheder, når de skal vælge tv eller en bredbåndsforbindelse til hjemmet, ligesom virksomhederne i regionen også får et styrket produktudbud,” siger TDC Group-koncerndirektør Jaap Postma.

De nærmere detaljer om lancering og produkter fra YouSee vil blive offentliggjort senere. Det forventes, at de første kunder får adgang i løbet af 2018.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Massivt prisfald på ægte microLED TV

19 Mar 2026 |

Første 24" QD-OLED monitor rygtes klar i 2027

19 Mar 2026 |

Philips AmbiScape udvider Ambilight til Hue, IKEA & flere lamper

18 Mar 2026 |

Avis: TCL's første printede OLED-monitorpanel klar i juli

18 Mar 2026 |

Ny opgraderet 4K Google TV medieboks fra Thomson

18 Mar 2026 |

Philips afslører 2026 OLED TV med Dolby Vision 2 Max, fire HDMI 2.1

17 Mar 2026 |