Skærmens egenskaber er ordinære med undtagelse af formatet på 31,5 tommer. De store PC-skærme er ved at komme godt ned i pris og AOCs Q3279VWF skal koste vejl. 2.229 kroner.
Med 2560x1440 opløsning
Innovation indenfor PC-skærme skal primært findes i spilsegmentet, men en anden tendens på markedet er kraftigt faldende priser på de største formater. Det er ikke mange år siden, at skærme på over 30 tommer kostede tæt på 10.000 kroner – eller endnu mere.
AOCs nye Q3279VWF får en vejledende pris på 2229 kroner. Til den pris får man en opløsning på 2560x1440 pixels, et VA LCD-panel, 60Hz opdateringsfrekvens og FreeSync-teknologi. Der sidder i skærmen bl.a. DisplayPort og HDMI-stik.
- ”Mens lignende skærme i samme prisklasse kommer med TN paneler, der har ringere betragtningsvinkler, kan Q3279VWF’s MVA panel tilbyde en bred horisontal betragtningsvinkel på op til 178°/178°, hvilket næsten er på niveau med IPS paneler,” lyder det fra selskabet.

Skærmen er hverken optimeret til grafisk redigering eller spil, men henvender sig i stedet til de brugere, som ønsker masser af skrivebordsplads til forskellige typer opgaver.
Selskabet tilføjer, at skærmen har et flimmerfrit panel, som ikke gør brug af PWM (Pulse Width Modulation) til at regulere lysstyrken.
AOC Q3279VWF sendes på det danske marked i løbet af november til en vejledende pris på 2.229 kroner.
AOC Q3279VWF specifikationer
31,5” MVA LCD-panel |
2560 x 1440 @ 60Hz opløsning |
8 bits + FRC = 10bits |
250 cd/m2 lysstyrke |
178º/178º betragtningsvinkler |
1 x VGA 1 x DVI Dual Link 1 x HDMI 1.4 1 x DisplayPort 1.2 Headphones jack |
FreeSync-teknologi |