Den nye model fra Philips byder på den fulde pakke af Ambilight, Android TV og P5-processor. Det er Philips’ anden model i år, som er ’UHD Premium’ certificeret. 8102 er nu at finde i de danske butikker.
Ny 8-serie fra Philips
8102 er en af to nye 8-serier fra Philips, som blev vist frem på IFA-messen. Den anden er 8602-serien, som først kommer på markedet senere på året.
De vil begge bære ’UHD Premium’-stemplet, som er en slags minimumskrav for fornuftig HDR-billedkvalitet. Det er første gang, at Philips har opnået certificeringen med en LCD-skærm. Det særlige ved 8102 er dog, at den bruger zone-styring (128 zoner) til at styre lyset, således at dyb sort og kraftig hvid kan vises i billedet på samme tid.
8102 blev første gang vist frem på IFA-messen og nu er den på hylderne i de danske buikker. Skærmen har hele pakken fra Philips, hvilket dækker over 3-sidet Ambilight, Android TV styresystem med apps, ny P5-videoprocessor og naturligvis 4K-opløsning.

Designet er klassisk Philips med minimalistiske linjer og en beskeden fod. Rammen er slank med et lille Philips-logo i bunden. Ambilight kan udvides til hele rummet vha. Hue-lamper.
Modellen placerer sig umiddelbart under Philips’ topmodel i 9-serien, som er baseret på OLED-teknologi. 8102 kan betragtes som direkte konkurrent til bl.a. Sony XE90, der ligeledes har zone-styring, samt Samsungs ”QLED” LCD-modeller, der er kantbelyste.
Philips 8102 findes på nuværende tidspunkt udelukkende i 65 tommer. Salget i Danmark skydes i gang med en introduktionspris på 15.999 kroner.
Priser og forhandlere:
65” Philips 8102
LCD-teknologi med 128 zoner |
65 tommer |
4K Ultra HD-opløsning |
’UHD Premium’ certificeret |
HDR (High Dynamic Range) – HDR10 og HLG |
P5 Perfect Picture Engine Perfect Natural Motion, Micro Dimming Premium, 3200 PPI |
3-sidet Ambilight Indbygget Ambilight+Hue, Ambilight-musik, Spil-tilstand, Tilpasning til vægfarve, Lounge-tilstand |
Android TV (version 6.0 Marshmallow) |
Quad Core processor |
30W Double Ring-højttalerteknologi |