Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHBO Nordic tilbyder nu børne- og familieindhold - FlatpanelsDK

HBO Nordic tilbyder nu børne- og familieindhold

04 Oct 2017 | Rasmus Larsen |

Imellem Game of Thrones og Sopranos vil du fremover finde børne- og familieindhold. HBO Nordic har meldt ud, at de i samarbejde med Cartoon Network, Warner Bros og andre studier vil tilbyde børne- og famileindhold. Det vil ikke koste ekstra.

Kig efter Toonix

Det første børneindhold ligger allerede klar i kataloget hos HBO Nordic. Du skal kigge efter en ny indholdssektion, som har fået navnet ’Toonix’. Alt indhold er oversat til dansk og reklamefrit, oplyser selskabet.

- "Vi er stolte af, at vi nu kan tilbyde vores abonnenter kvalitetsindhold til børn og familier. Toonix er den perfekte tilføjelse til vores i forvejen stærke indhold på HBO Nordic, og det giver tv-seriefans og deres familier mulighed for at nyde deres favoritindhold på samme tjeneste," siger Tom Nielsen, Vice President PR, HBO Europe.

HBO Nordic Toonix


HBO Nordic er naturligvis bedst kendt for populære tv-serie i genrer, der sjældent er for børn. Konkurrenter har dog vist, at der nemt kan blandes indhold, særligt hvis børneindholdet ligger i egen sektion. Børneindhold får også typisk familier til at holde fast i abonnementet over en længere periode af hensyn til de yngste, viser undersøgelser.

HBO siger, at der tilføjes nye film og tv-serier hver uge. Kateloget dækker på nuværende tidspunkt over bl.a. Rasmus Klump, Looney Tunes, The Amazing World of Gumball, Powerpuff Pigerne, Adventure Time, Ben 10, Teen Titans Go!, Lego Ninjago, Scooby-Doo og Tom og Jerry.

En portion af indholdet henvender sig til tweens, mens andet kan ses af hele familien. HBO fremhæver i denne forbindelse Arthur og Minimoyserne samt Den Magiske Legetøjsbutik.

Når du er logget ind på HBO Nordic skal du navigere til Toonix-sektionen, hvori der oprettes en pinkode til forældrekontrol. Det koster ikke ekstra at se Toonix. HBO Nordic hævede for første gang prisen i februar 2017 til 89 kr/md.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

DRTV's tekniske problemer hober sig op: Hvad DR siger

21 Apr 2026 |

Amazon sagsøgt: Ældre FireTV sticks virker ikke længere

21 Apr 2026 |

Apple får ny topchef: Hvem er John Ternus?

21 Apr 2026 |

Dell skærer kraftigt i prisen på QD-OLED med ny 27"

20 Apr 2026 |

Disney lancerer 'Infinity Vision' som modtræk til IMAX

17 Apr 2026 |

Meta hæver priserne på alle Quest-headset

17 Apr 2026 |