Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonIFA: Farve-tv i Danmark fylder 50 år - FlatpanelsDK

IFA: Farve-tv i Danmark fylder 50 år

30 Aug 2017 | Rasmus Larsen |

For 50 år siden blev det første tv-program i farver sendt på Danmarks Radio TV. Det skete fra den Internationale Funkausstellung i Berlin – også kendt som IFA-messen – som igen slår dørene op senere på ugen.

Farve-tv fylder 50 år

Programmet ”Gala-Abend der Schallplatte” blev sendt i farver den 26. august 1967 på DR. Det var det første tv-program i farver i Danmark såvel som Europa.

Programmet markerede en overgang til farve-tv, som kun ca. 400 farvefjernsyn kunne fremvise til at starte med. Det var en del af Eurovisionen og blev sendt fra IFA-messen i Berlin, der i årtier har haft omdrejningspunkt om netop TV og andre forbrugerelektronikprodukter.

To år senere i 1969 blev det første danskproducerede tv-program sendt med ”Klar i Studiet”, skriver DR.

Sidenhen har vi fået bl.a. digitalt tv, HD, 3D, 4K og HDR. IFA bliver i denne uge igen omdrejningspunkt for alle nyhederne, når den gigantiske Berlin-messe slår dørene op for tæt på 250.000 besøgende. FlatpanelsDK rapporterer som sædvanlig direkte fra IFA i Berlin.

Du kan se det første tv-program i farver herunder.



- Kilde: DR

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Avatar: Fire & Ash' nu tilgængelig i 3D op til 4K

29 Jun 2026 |

LG's ny C6 og G6 OLED TV nu tilgængelige i Danmark

26 Jun 2026 |

Konsolpriser fortsætter himmelflugt: Ny prisstigning på Xbox

26 Jun 2026 |

Apple hæver priserne: Apple TV 4K stiger mest

25 Jun 2026 |

Samsungs første 'micro RGB' LCD TV er landet i Danmark

25 Jun 2026 |