Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason'Transformers: The Last Knight' er Paramounts første Dolby Vision UHD Blu-ray - FlatpanelsDK

'Transformers: The Last Knight' er Paramounts første Dolby Vision UHD Blu-ray

16 Aug 2017 | Rasmus Larsen |

Med Paramount ombord støtter næsten samtlige Hollywood-studier op om Dolby Vision HDR-formatet til hjemmeudgivelser. Studiets første UHD Blu-ray-udgivelse i formatet bliver 'Transformers: The Last Knight'.

Dolby Vision + Atmos

Paramount kunne i sidste måned bekræfte, at de vil støtte op om Dolby Vision. Videoformatet fra Dolby er et af flere HDR-formater i puljen og selvom det propritære format koster royalties at implementere, har det stærkt momentum på tværs af TV-skærme, Hollywood og biografer.

'Transformers: The Last Knight' er Paramounts første UHD Blu-ray-udgivelse i Dolby Vision. Filmen er det femte kapitel i rækken af Transformers-film fra Michael Bay. Optimus Prime er forsvundet og mennsker og de resterende Transformers er i indbyrdes krig.

Transformers


Foruden Dolby Vision er et lydspor i Dolby Atmos lagret på UHD Blu-ray-skiven. Filmen udkommer desuden på HD/3D Blu-ray samt to uger tidligere via online-tjenester.

Paramount-studiet står desuden bag film som ’Star Trek’, ’Ghost in the Shell’, ’Baywatch’ og ’Arrival’.

Selvom du ikke har et TV med Dolby Vision support, kan skiven stadig afspilles. Under UHD Blu-ray-standarden er det påkrævet, at alle film lagres i det åbne HDR10-format, hvorfor Dolby Vision teknisk er lagt på som en overbygning, der kan læses af de TV-skærme, som understøtter formatet.

'Transformers: The Last Knight' udkommer på skiver den 26. september. Den nordiske lanceringsdato er, os bekendt, ikke bekræftet.

Samtlige store Hollywood-studier støtter op om Dolby Vision i biografen. Kun 20th Century Fox støtter endnu ikke op om Dolby Vision på udgivelser til hjemmebiografen. Se overblikket herunder.



Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |