Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix hæver prisen med 10 kr/md. - FlatpanelsDK

Netflix hæver prisen med 10 kr/md.

13 Aug 2017 | Rasmus Larsen |

Netlix hæver for anden gang siden lanceringen sin danske pris. Standard- og Premium-abonnementerne stiger med 10 kroner per måned, så det nu koster 99 kr/md. at se film og tv-serier i HD-kvalitet.

Prisstigning på 10 kroner

Det koster stadig 79 kroner om måneden at komme i gang med Netflix. Basis-abonnementet, der giver SD-kvalitet og 1 samtidig stream, stiger ikke i pris.

Standard- og Premium-abonnementerne stiger dog hver 10 kroner per måned, så det nu koster 99 kr/md at se HD og 129 kr/md at nyde 4K, HDR og Dolby Atmos hos Netflix.

Netflix danske priser


Ud over at give adgang til bedre billed- og lydkvalitet, åbner de dyrere pakker for flere samtidig streams, således at flere medlemmer af husstanden kan streame forskellige programmer på samme tid.

De nye priser slår igennem for nye kunder med det samme. Eksisterende danske kunder vil typisk opleve, at prisen hæves fra næste regning i september. Det er ikke kun i Danmark, at selskabet regulerer sine priser. Også i Canada stiger prisen.

Årsagen til prisstigningen oplyses ikke, men da Netflix i juli 2015 hævede prisen for danskere, sagde de, at den øgede pris var nødvendig for at finansiere egenproduktion af tv-serier og film. Selskabet gik ind i Danmark i slutningen af 2012.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

A19 chippen gør ny Apple TV 4K op til 2x hurtigere, ifølge Apple

16 Oct 2026 |

Pixar-medstifter bryder med Netflix, vender tilbage til biograferne

16 Oct 2026 |

ESPN begynder opgradering til 4K HDR

16 Oct 2026 |

Spilskivens storhed og fald

15 Oct 2026 |

Undgå reklamer på Google TV: Flere alternative brugerflader

15 Oct 2026 |

Store prisstigninger på YouSee igen i 2027

15 Oct 2026 |