Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung nedjusterer angiveligt TV-produktion med 10-15% - FlatpanelsDK

Samsung nedjusterer angiveligt TV-produktion med 10-15%

09 Aug 2017 | Rasmus Larsen |

Verdens største producent af tv-skærme vil nedjustere den årlige produktion fra 48-49 mio. til 42-44 mio. skærme, ifølge Large Display Monitor. Det følger i køvandet på flere flop over de seneste år.

Efter årrække med flop

Selv efter produktionen justeres vil Samsung med al sandsynlighed forblive den førende tv-producent. Det estimeres, at Samsung sidste år havde en markedsandel på 20-21% af alle solgte tv-skærme. Ærkerivalen LG fulgte efter med en markedsandel på 12-13%. Der sælges ca. 230 mio. tv-skærme årligt.

Ikke desto mindre er en nedjustering fra 48-49 mio. til 42-44 mio. enheder i 2017 signifikant. Det svarer til en nedgang på 10-15% i produktionen. Det siges, at Samsung vil reorganisere for at fokusere mere på high-end-segmentet, hvor de har skarp konkurrence fra OLED-tv.


Samsung JS9505


Nedjusteringen kommer efter en årrække med flop, der begyndte da den sydkoreanske gigant i 2010 introducerede 3D-tv.

Samsung lancerede sit sidste 3D-tv i 2015 og omdøbte samme år sine LCD-tv ”SUHD”, hvilket to år efter er blevet erstattet af ”QLED”. De såkaldte ”QLED TV” har ikke haft medvind, hvilket kan skyldes høje priser og lunkne anmeldelser. Buede tv-skærme er ligeledes blevet mødt af skepsis blandt køberne, hvorfor Samsung er ved trække i land igen.

Det sydkoreanske selskab forsøgte at kommercialisere OLED-tv i 2012, men måtte droppe projektet kort efter pga. vanskeligheder i produktionen. I stedet satses på quantum dot-baserede LCD-tv, solgt som ”QLED TV”, med et langsigtet mål om at udvikle selv-emitterende QD LED-skærme.

- Kilde: Large Display Monitor (LDM) via Advanced-Television

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

TCL præsenterer 2026-modeller med 'Super QD' eller RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Første indtryk: Philips 2026 OLED og RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Hisense afslører flere 2026-modeller med bl.a. Dolby Vision 2 og miniLED

26 Mar 2026 |

Ny 'The Lord of the Rings: Shadow of the Past' film bekræftet af Peter Jackson

26 Mar 2026 |

Netflix's 'Stranger Things' udkommer på UHD Blu-ray: 25 skiver

26 Mar 2026 |

Sony lancerer første 2026 TV-skærme og lydprodukter

25 Mar 2026 |