Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG vil lancere 75" OLED-tv, der kan rulles sammen, i 2020 - FlatpanelsDK

LG vil lancere 75" OLED-tv, der kan rulles sammen, i 2020

10 Jul 2017 | Rasmus Larsen |

Der findes prototyper, men hvis du går og venter på OLED-tv, der kan rulles sammen, så sæt kryds i kalender ved 2020. Til den tid vil LG.Display kunne masseproducere og sælge 55-75” skærme, beretter Business Korea.

OLED-tv der kan rulles sammen

LG.Display – LGs skærmdivision – fremviste i sidste måned en 77” gennemsigtig OLED-skærm, der kan rulles sammen. Før disse skærme kan sælges til forbrugere, skal teknologiske og produktionsmæssige udfordringer dog løses.

LG.Display sigter mod at starte masseproduktion i ”fuld skala” af sammenrullelige OLED-tv i 2020, beretter Business Korea. Det bliver i formater fra 55 til 75 tommer, forlyder det. LG har ikke offentligt bekræftet detaljerne i planen.

Skærmene skal produceres på den nye ’P10’ fabrik i Paju, Sydkorea. Fabrikken forventes klar i første halvdel af 2018, hvor den til at starte med skal producere normale OLED-tv og mindre skærme til håndholdte enheder. LG har investeret over 50 mia. kroner i fabrikken.

Bøjelige OLED


- "Prices may vary somewhat depending on the appearances of rollable OLED TVs such as whether it is attached to a wall or a screen form," sagde en repræsentant for LG Electronics til Business Korea.

Branchen forestiller sig, at sammenrullelige tv-skærme kan gemmes, når de ikke bruges i stuen. Det vil gøre det muligt at sælge større skærme til flere hjem.

LG.Display fremviste sin første sammenrullelige OLED-skærm i 2015 og har efterfølgende dedikeret flere ressourcer til projektet. Den seneste prototype på 77”, der samtidig er gennemsigtig, kan ses på billedet ovenfor.

Et 55” OLED-tv, der kan rulles sammen, forventes at koste omkring 170.000 kroner ved lancering. Mere traditionelle OLED-tv kostede ved lancering for 4-5 år siden ca. 80.000 kroner, men kan i dag findes til 10-12.000 kroner i tilbudsperioder.

- Kilde: Business Korea via OLED-Info.com

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Årets sci-fi film? 'Project Hail Mary' nu tilgængelig derhjemme

14 May 2026 |

Netflix hæver nu priserne i Danmark – reklamepakke i 2027

14 May 2026 |

Danske priser på 2026 TCL TV

13 May 2026 |

Nye danske dogmefilm lander på Netflix

12 May 2026 |

Power åbner i Field's og Bruuns Galleri

12 May 2026 |

Netflix bygger egen AI-stemmesøgning

12 May 2026 |