Med annonceringen af en ny pulje kommende film i Dolby Cinema, de særlige biografer der kombinerer Dolby Vision med Atmos, har selskabet nået en milepæl på 100 film. Samtlige store Hollywood-studier bakker op om initiativet.
Milepæl: 100 film i Dolby Cinema
Dolby fortsætter med at styrke sin position i filmindustrien fra Hollywood-studier til biografer til hjemmet. For at få en fod indenfor har selskabet kombineret Dolby Atmos, et objekt-baseret lydformat, med Dolby Vision, et premium HDR (High Dynamic Range) videoformat.
Disse to teknologier udgør fundamentet i Dolby Cinema, som samtlige store Hollywood-studier bakker op om ved at udgive nogle af de største titler i de to formater. Siden biograf-initiativet blev skudt i gang lidt over 2 år siden, er 100 film blevet annonceret (men endnu ikke vist), har selskabet annonceret forud for biografkonferencen CineEurope.
Der findes endnu ikke Dolby Cinema-sale i Danmark.
Selskabet nåede milepælen på 100 titler for Dolby Atmos den 24. marts 2014
- "Reaching the 100th announced title for Dolby Cinema is a tremendous accomplishment that couldn’t have been achieved without the support from the directors and filmmakers who want to use the best technology for their storytelling,” sagde Doug Darrow, SVP for Cinema hos Dolby Laboratories.
Milepælen på 100 titler i Dolby Vision, der blev lanceret i januar 2014, blev også nået for nylig. Ud over biografer, udgiver Netflix og Amazon film i formatet. Selskabet nåede milepælen på 100 titler for Dolby Atmos den 24. marts 2014. Lydformatet blev lanceret i april 2012.
Hvis nogen stadig skulle være i tvivl, så sætter seneste milepæl en tyk streg under det momentum, som Dolby har i AV-branchen. Ved at kontrollere nøgleteknologier fra redigering til fremvisning, kan selskabet lokke flere partnere til at støtte op og på den måde holde konkurrenterne bag sig.
Dolby Vision er et proprietært HDR-format i modsætning til det åbne og licensfrie HDR10. Selskabet proklamerer, at brugen af dynamiske metadata kan forbedre billedkvaliteten ift. HDR10. Begge formater udvider drastisk dynamikområdet i billedet og er begge baseret på det såkaldte Rec.2020 farverum, som indeholder flere synlige farver end det aldrende Rec.709, der er brugt igennem HD og 4K-generationen. Udover Dolby, forsøger IMAX at gøre HDR til realitet i biografen.
Dolby Vision og Atmos er også tilgængelige på hjemmefronten. Udover soundbarer og AV-receivere med Atmos, er LG det første selskab der kombinerer video- og lydformatet i en tv-skærm med lanceringen af 2017 OLED-tv (B7, C7, E7, G7 og W7).

44 film i 2017
Selskabet siger, at 44 film udgives i 2017, hvilket er mere “mere end noget andet premium-format”. De har også annonceret en liste over kommende film i Dolby Cinema, altså titler der kombinerer Dolby Vision og Atmos i biografen.
- “In 2017 we announced 44 Dolby Cinema titles, more than any other premium format, which is a testament to the ongoing commitment from Hollywood and studios around the world to deliver the best experience to the cinema.”
Størstedelen af disse titler forventes udgivet på skiver eller via streaming. De første UHD Blu-ray-skiver med Dolby Vision blev udgivet tidligere på måneden. Amazon, Netflix og Vudu tilbyder tv-serier og film i det nye videoformat via streaming.
Listen over kommende udgivelser byder bl.a. på ‘Cars 3’, ’Dunkirk’, ’Kingsman: The Golden Circle’, ‘Blade Runner 2049’, ‘Justice League’ og ’Jumanji: Welcome to the Jungle’. En fuld liste kan findes nedenfor.
Kommende film i Dolby Cinema
Disney•Pixar, Cars 3, June 16, 2017 |
Paramount Pictures, Transformers: The Last Knight, June 21, 2017 |
Tristar Pictures/MRC, Baby Driver, June 28, 2017 |
Illumination Entertainment/Universal Pictures, Despicable Me 3, June 30, 2017 |
Columbia Pictures, Spider-Man™: Homecoming, July 7, 2017 |
Twentieth Century Fox, War for the Planet of the Apes, July 14, 2017 |
STX Entertainment, Valerian and the City of a Thousand Planets, July 21, 2017 |
Warner Bros. Pictures, Dunkirk, July 21, 2017 |
Focus Features, Atomic Blonde, July 28, 2017 |
Columbia Pictures/MRC, The Dark Tower, August 4, 2017 |
New Line Cinema, Annabelle: Creation, August 11, 2017 |
Warner Bros. Pictures, Happy Family, August 24, 2017 (Germany) |
New Line Cinema, IT, September 8, 2017 |
Warner Bros. Pictures/Village Roadshow Pictures/LEGO System A/S, The LEGO® NINJAGO Movie, September 22, 2017 |
Twentieth Century Fox, Kingsman: The Golden Circle, September 22, 2017td> |
Columbia Pictures, Flatliners, September 29, 2017 |
Columbia Pictures/Warner Bros. Pictures/Alcon Entertainment, Blade Runner 2049, October 6, 2017 |
Columbia Pictures, Granite Mountain Hotshots, October 20, 2017 |
Warner Bros. Pictures, Justice League, November 17, 2017 |
Focus Features, Darkest Hour, November 22, 2017 |
Columbia Pictures, Jumanji: Welcome to the Jungle, December 20, 2017 |
Warner Bros. Pictures, Horse Soldiers, January 19, 2018 |
- Kilde: Dolby