Loewe lancerede i september 2016 sit første OLED-tv; det såkaldte ’bild 7’. Den lovede opdatering, som skulle tilføje understøttelse af Dolby Vision, er nu blevet klar, skriver tyske medier. Oven i hatten får ejere support af HLG-formatet.
Tre HDR-formater
Loewe har overhalet danske Bang & Olufsen indenom og lanceret et OLED-tv i samarbejde med LG. Nu tager den tyske producent endnu et vigtigt skridt med en softwareopdatering, som tilføjer understøttelse af alle tre relevante HDR-formater.
Det vil sige det åbne HDR10-format samt HDR-formaterne Dolby Vision og HLG.

Loewe lovede ved lanceringen af ’bild 7’ i efteråret 2016, at en senere opdatering ville tilføje Dolby Vision. Det er dog en glædelig overraskelse, at HLG-formatet også er med i pakken. HLG er det format, som tv-stationer forventer at bruge til at transmittere i HDR-kvalitet, hvorimod HDR10 og Dolby Vision typisk bruges i forbindelse med streaming og filmskiver.
Softwareopdateringen gør samtidig bild 7 teknisk sammenlignelig med LGs OLED-tv samt de kommende OLED-tv fra Sony og Panasonic. Foruden tilføjelse af flere HDR-formater, gør opdateringen det muligt at navnegivne AV-indgange og retter en fejl vedrørende DVB-T2, hvor billedet kunne forsvinde på tv-kanaler.
Loewe bild 7 er tilgængelig i 55 og 65 tommer i danske specialbutikker nu.
Priser:
55” Loewe bild 7 OLED
65” Loewe bild 7 OLED

- Kilde: Grobi.tv via 4KFilme.de