Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPriskrig banker 4K OLED under 10.000 kroner - FlatpanelsDK

Priskrig banker 4K OLED under 10.000 kroner

03 Feb 2017 | Rasmus Larsen |

Åbningen af Power i Danmark har sat gang i en priskrig på elektronikprodukter og særligt tv-køberne nyder godt af dette. I forbindelse med Powers butiksåbning i Viby ved Århus er et 55” 4K OLED-tv røget under 10.000 kroner. Elgiganten svarer igen.

Priskrig på OLED-tv

Det er ikke mange år siden, at det første 55” HD OLED-tv blev introduceret til 80.000 kroner. I midten af 2014 kom prisen på 55” HD OLED for første gang under 30.000 kroner. Nu kan man få et 55” OLED-tv til under 10.000 kroner. Det er vel og mærke med 4K-opløsning, HDR og Dolby Vision.

For at købe til den pris skal du godt nok ud og stå i kø. Til gengæld kan du vælge at handle med enten Elgiganten og Power. Elgiganten sælger i dag LGs 55” B6 OLED til 9.999 kroner og Power sælger den samme til 9.888 kroner fra i morgen tidlig.

LG B6 OLED


Uagtet at det er et køtilbud, beviser det, at OLED godt kan sælges til disse priser. For bare få år siden virkede det meget fjernt, at den nye skærmteknologi kunne komme så langt ned. Priskonkurrencen har også betydet, at Danmark faktisk har nogle af de laveste priser på OLED-tv på trods af vores høje momssats.

LG Nordic fortalte os på CES, at Norden er et af de markeder, hvor OLED har allerhøjst andel af ”salget af premium-skærme”.

FlatpanelsDK har samlet de bedste tilbud fra åbningen af Power og modsvaret fra Elgiganten i Tilbudsjagten, som nu kører igen efter januarudsalget er overstået.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Nye store prisstigninger fra Viaplay

07 Sep 2026 |

Apple tester surround-system med fire HomePods til Apple TV 4K

07 Sep 2026 |

PlayStation fastholder plan om at droppe discs trods heftig kritik

07 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på HBO Max i september

07 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i september

05 Sep 2026 |

TCL sagsøger Samsung for vildledende 'Mini LED'-markedsføring

04 Sep 2026 |