Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG er begyndt at rulle 'HDR Game mode' opdatering ud til B6 OLED - FlatpanelsDK

LG er begyndt at rulle 'HDR Game mode' opdatering ud til B6 OLED

10 Jan 2017 | Rasmus Larsen |

Netop som nogen var begyndt at frygte, at B6 OLED-modellen aldrig ville få en “HDR Game Mode” - ligesom de dyrere modeller - har LG sluppet opdateringen fri. Den er begyndt at rulle ud i USA og kommer snart til Europa.

’HDR Game mode’ på B6 OLED

Spilkonsoller er i 2016 begyndt at understøtte HDR, hvilket er kommet som en overraskelse for de fleste, inklusiv tv-producenterne. Derfor var 2016-modellerne heller ikke skabt med HDR til spilbrug tænkt ind fra fra start.

C6, E6 og G6 OLED-modellerne har allerede fået en opdatering, som tilføjer en ‘HDR Game mode’ i USA og Europa. Denne funktion sænker det såkaldte input lag - altså forsinkelsen fra signalet modtages til det vises.

LG B6 OLED


Nu er opdateringen også begyndt at rulle ud til B6 OLED-modellen. Indtil videre kun i USA, men den er også på vej til Europa. På nuværende tidspunkt skal den downloades fra LGs supportside og installers via USB, så hvis du vil være på forkant så tjek supportsiden løbende. Den kommer senere som en opdatering, der kan installeres via menusystemet.

Vi fik at vide af LG på CES, at opdatering bør sænke input lag til “mindre end 30 ms” i HDR-spil. Passer det, så er det et af de laveste niveauer på markedet.

Opdateringen er kompatibel med 55 og 65-tommer B6 OLED samt alle UH770V/UH750V LCD-modeller. Disse skærme bruger et chipset fra MediaTek, hvorimod de dyrere modeller bruger en chip som LG selv har udviklet.

LG har netop annonceret 2017 OLED-tv, som sænker input lag yderligere til 21 ms i HDR. Selskabet forsøger tydeligvis at appellere til krævende brugere, som ønsker den bedste HDR-oplevelse, inklusiv i konsolspil.

LG 04.30.77 firmware :

Improvement
1) Apply the HDR Game mode.
Applicable model list
OLED55B6P-U
OLED65B6P-U
55UH7500-UA
60UH7500-UA
65UH7500-UA
55UH7700-UB
60UH7700-UB
65UH7700-UB
70UH6350-UB
- Kilde: LG USA
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |