Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTv-udbyderen Boxer er angiveligt til salg - FlatpanelsDK

Tv-udbyderen Boxer er angiveligt til salg

14 Sep 2016 | Rasmus Larsen |

Efter ejeren sidste år frasolgte den svenske del af Boxer, har man nu påbegyndt en proces med at sælge danske Boxer TV, beretter Berlingske. Analytikere peger på bl.a. Stofa og Waoo som oplagte købere.

Boxer TV skal sælges

Boxer er Danmarks tredjestørste udbyder af tv-kanaler med omtrent 300.000 danske husstande i registret. Tv-udbyderen ejes af det svenske statsejede selskab Teracom, der i juni 2016 solgte den svenske del af Boxer for 1,55 mia. svenske kroner til det svenske kabel-tv-selskab Com Hem.

Berlingske erfarer, at Teracom også aktivt forsøger at sælge Boxer Danmark. Hovedpersonen vil hverken be- eller afkræfte.

- “Det er ikke mit bord. Det må du tale med Stockholm om,” sagde Ulf Lund, direktør for Boxer Danmark.

Heller ikke i Sverige vil man kommentere på “rygtet”.

Boxer


Antenne-tv frem til 2020

Boxer distribuerer i dag tv-kanaler via antennenettet. Det er det eneste selskab, som må distribuere kommercielle kanaler via antenne. Aftalen løber frem til 2020 med mulighed for forlængelse.

Boxer står bl.a. for at distribuere TV2 som særskilt kanal via antenne. Udbyderen er også den eneste som tilbyder køb af tv-kanaler enkeltvis, dog med et fast månedligt gebyr for at komme i gang.

Teleanalytiker John Strand og senioranalytiker i Sydbank Morten Imsgard vurderer begge, at TDC ikke vil kunne få konkurrencemyndighedernes godkendelse til at opkøbe Boxer. TDC/YouSee har allerede knap 1,4 mio. danske husstande som tv-kunder.

De ser begge Stofa og Waoo som en mere oplagt køber, men udelukker ikke, at Viasat, Canal Digital og Discovery også kunne have interesse.

- Kilde: Berlingske

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |