Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAcer afslører 3 gamer-skærme med indbygget "eye-tracking" - FlatpanelsDK

Acer afslører 3 gamer-skærme med indbygget "eye-tracking"

01 Sep 2016 | Rasmus Larsen |

Acer har på IFA 2016 præsenteret deres seneste gamer-skærme, 3 i alt. En af dem har buet design og alle tre har indbygget "Tobii eye-tracking" og Nvidia G-Sync, siger Acer.

PC-skærme med eye tracking?

Hvad er Tobii eye-tracking, hører vi dig sige. Ved præsentationen blev Tobii præsenteret som et svensk selskab, der har udviklet teknologi til at spore hvad du kigger på. Selskabet forestiller sig, at teknologien kan bruges indenfor flere felter, herunder markedsundersøgelser, brugerflader og spil.

Tobii forestiller sig f.eks. at karakterer eller elementer i spillet kan reagere på, at man kigger på dem. Hvordan det implementeres i et spil, er imidlertid op til udvikleren. Der sker ikke så forfærdelig meget indenfor feltet på nuværende tidspunkt, men der er visse spil, som allerede understøtter systemet. Det gælder bl.a. ‘Deus Ex: Mankind Divided’, visse ‘Assassin’s Creed’ spil og ‘The Division’.

Acer Z271T


Den første af de tre nye skærme er 27” Predator Z271T med 1920x1080 pixels, er VA LCD-panel og 144 Hz opdateringsfrekvens. Der er også en 24,5” XB251HQT med 2560x1440 pixels og 240Hz opdateringsfrekvens. Den sidste er 27” XB271HUT med 2560x1440 pixels og 165 Hz opdateringsfrekvens.

De to sidstnævnte har hvad Acer kalder “ZeroFrame”; altså en meget slank ramme. Den førstnævnte er buet og de to andre er flade. Alle tre har indbygget understøttelse af Nvidia G-Sync, som er Nvidia’s variant af et adaptivt frekvenssystem, der sørger for at holde frekvensen på grafikkort og skærm synkroniseret. Det sikrer et flydende billede uden hak.

Acer ville ikke ud med særlig mange detaljer om skærmene på nuværende tidspunkt, så hold øje med deres hjemmeside.

Skærmene vises frem for første gang på IFA 2016 i Berlin. Z271T kommer på markedet i oktober for €799 og XB271HUT i december for €899. Der blev ikke annonceret dato eller pris for XB271HUT.

- Kilde: Acer

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |