Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNy Nvidia Shield TV-boks kan være lige på trapperne - FlatpanelsDK

Ny Nvidia Shield TV-boks kan være lige på trapperne

30 Aug 2016 | Rasmus Larsen |

Den første version af Nvidia Shield-boksen, som kører Android TV, blev præsenteret i marts 2015. Nu ser det ud til at anden version af boksen er lige på trapperne, idet den er blevet godkendt af amerikanske FCC.

2. generation Nvidia Shield

I sidste uge blev først en ny Nvidia spilcontroller godkendt i FCC, som er det amerikanske agentur med ansvaret for godkendelse af udstyr med radiosendere indbygget. Dernæst blev en ny Nvidia tv-fjernbetjening godkendt i FCC og nu er en ny boks blevet godkendt. Det var mediet AFTVnews, der opdagede dokumenterne.

Dermed ser lanceringen af en ny Nvidia Shield-boks ud til at være tæt på. Når produkter publiceres i FCC-databasen, går der som regel ikke længe før de sendes på markedet.

I dokumenterne refereres der til boksen med navnet ”SHIELD Android TV Game Console” og det virker derfor sandsynligt, at Nvidia vil holde fast i boksens rolle som først og fremmest en spilkonsol, dernæst tv-boks.

Plex på Nvidia Shield


Der kan ikke tydes særlig meget andet fra dokumenterne, men det må formodes, at boksen får nyere hardware samt understøttelse af både 4K og HDR (high dynamic range). Det bekræftes, at boksen er udstyret med ”ac” WiFi med MIMO (multiple-in, multiple-out) og at den får modelnummer P2897.

Den nuværende Nvidia Shield-boks sælges i dag for 1600 kroner, men i både indland og udland er lagerstatus blevet ændret til ”ikke på lager” hos mange forhandlere. Hvornår Nvidia officielt præsenterer den nye boks, er der ingen rygter om.

- Kilde: FCC via AFTVnews

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Viaplay udlejer nu film i 4K

10 Feb 2026 |

Viaplay hæver igen priserne

09 Feb 2026 |

Sony trækker sig fra Blu-ray optagere

09 Feb 2026 |

Danske titler fra Nordisk Film er begyndt at rykke ind på Disney+

09 Feb 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i februar

09 Feb 2026 |

Dolby Vision forsvundet på Disney+ midt i patentstrid

06 Feb 2026 |