Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHDHomeRun app frigivet til Xbox One - FlatpanelsDK

HDHomeRun app frigivet til Xbox One

16 Aug 2016 | Rasmus Larsen |

HDHomeRun gør det muligt at sende tv-kanaler og optagelser rundt i huset via WiFi og med en ny app til Xbox One kan man nemt få indholdet op på tv-skærmen. Der er også opdateringer til Mac, Android TV, Windows 10 mm.

HDHomeRun på Xbox One

For at bruge HDHomeRun skal man først købe deres tv-tuner, som starter på ca. 1000 kroner. Herefter kan man installere apps til at se sine tv-kanaler på forskellige enheder i huset. App’en findes allerede til iOS, Android, PC og Android TV. Nu kan Xbox One tilføjes på listen.

HDHomeRun app’en frigives til Xbox One i dag og vil rulle ud over de næste 24 timer. Den gør det muligt at se tv-kanaler og optagelser på tv-skærmen via Xbox-konsollen. Tv-kanalerne kan styres med enten Xbox-controlleren eller den fjernbetjening, som Microsoft sælger separat.

HDHomeRun på Xbox


App’en lanceres blot kort tid efter, at Microsoft droppede egne planer om at forvandle konsollen til en optageboks.

Selskabet bag HDHomeRun (SiliconDust) siger, at de over de seneste par måneder også har tilføjet understøttelse af telefoner med Windows 10, frigivet en app til Mac OS X og tilføjet support af Sony 2016 Android TV (2015 vil også blive understøttet). De tilføjer, at deres løsning til Samsung 2016 Smart TV for nylig blev ødelagt af en opdatering fra Samsungs side, men der arbejdes på at rette fejlen.

App’en til Xbox One kan hentes fra Windows app-butikken her.

- Kilde: HDHomeRun

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Avatar: Fire and Ash' igen skabt i 3D og 48fps HFR – hvordan skal du se den?

16 Dec 2025 |

Regeringen udsætter kontroversielt VPN-forbud

16 Dec 2025 |

LG præsenterer sine første 'Micro RGB' LCD TV

16 Dec 2025 |

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |