Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAmazon's streamingtjeneste rygtes på vej til Danmark - FlatpanelsDK

Amazon's streamingtjeneste rygtes på vej til Danmark

13 Aug 2016 | Rasmus Larsen |

Amazon’s streamingtjeneste, Amazon Video, er den største konkurrent til Netflix. Der er begyndt at opstå rygter om, at den amerikanske gigant vil lancere tjenesten i Norden. Det skriver Søndagsavisen og TV2.

Amazon Video rygtes til Norden

Amazon’s streamingtjeneste har mange lighedstegn med Netflix. Amazon producerer selv tv-serier og film, tjenesten findes på en bred vifte af produkter, og så lægger de vægt på teknikken med 4K og HDR, inklusiv Dolby Vision.

På andre måder adskiller den sig dog. Selvom videotjenesten kan købes separat i de lande, hvor den er lanceret (USA, UK, Tyskland, Østrig og Japan), hører den oftest sammen med et såkaldte Prime-abonnement, hvor kunder hos Amazon også får gratis levering af fysiske produkter fra Amazon’s hylder samt musik, bøger og andet medieindhold med i pakken. Det koster i USA ca. 70 kroner månedligt.

Der er begyndt at opstå rygter om at Amazon Video kan være på vej til Norden. En analytiker, der følger markedet tæt, føler sig da også overbevist om at det sker indenfor overskuelig fremtid.

- ”Jeg er helt sikker på, at Amazon Prime også er på det danske marked inden for et par år. De er Netflix’ største konkurrent på verdensplan og de eneste, som for alvor bider dem i haserne,” siger Claus Bülow Christensen, digital analytiker hos Zibra Digital Media Group til Søndagsavisen.

Han tilføjer overfor TV2, at der går rygter om, at Amazon er begyndt at bygge lagerhaller i Sverige.

Amazon kommenterede ikke historien overfor Søndagsavisen.

Amazon bilshow


Ekspanderer allerede i Norden

Amazon har allerede bekræftet, at de er ved at udvide i Norden med deres ’Web Services’. Det er store datacentre, hvorfra der køres internettjenester. Amazon bruger dem selv, men udlejer også kapacitet til andre selskaber, inklusiv Netflix.

Amazon har for nylig opsat kontorer i Stockholm og Helsinki. Mediet ComputerWorld spekulerer i, at et kommende datacenter på 117.740 kvadratmeter i Fredericia kan tilhøre Amazon.

Sidste år købte selskabet rettighederne til det nye bilmagasin fra de tre tidligere værter bag Top Gear, Jeremy Clarkson, Richard Hammond og James May. Visse folk i branchen har spekuleret i, at Amazon vil bruge programmet som led i deres videre ekspansion af streamingtjenesten.

Amazon sælger også tv-bokse og ”sticks” til at få streamingtjenester op på tv-skærmen. Når selskabet udvider til nye markeder, lancerer de som regel både butik og tjenester.

- Kilde: TV2, Søndagsavisen & ComputerWorld

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Avatar: Fire and Ash' igen skabt i 3D og 48fps HFR – hvordan skal du se den?

16 Dec 2025 |

Regeringen udsætter kontroversielt VPN-forbud

16 Dec 2025 |

LG præsenterer sine første 'Micro RGB' LCD TV

16 Dec 2025 |

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |