Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix sætter dato på 9 af efterårets tv-serier, herunder Black Mirror - FlatpanelsDK

Netflix sætter dato på 9 af efterårets tv-serier, herunder Black Mirror

01 Aug 2016 | Rasmus Larsen |

Til efteråret kan du se frem til blandt andet 3. sæson af Black Mirror, flere afsnit af madlavningsprogrammet Chef’s Table og 2. sæson af The Ranch. Netflix genopliver også Gilmore Girls.

Nyheder på Netflix i efteråret

Netflix fortsætter ufortrødent deres produktion af egne tv-serier og de har nu sat dato på en række af efterårets nyheder. Det er ikke en udtømmende liste.

Den 2. september er der nye afsnit af Netflix’s madlavningsprogram ’Chef’s Table’. Denne gang foregår det i Frankrig. Den 22. september kommer en ny serie i 8 afsnit om indbyggere i Chicago kaldet ’Easy’. Den 7. oktober får 2. sæson af The Ranch med Ashton Kutcher i hovedrollen premiere.

Black Mirror


Den 21. oktober slippes 12 nye afsnit i den populære og dystopiske tv-serie ’Black Mirror’ fri. Serien har tidligere kørt på britiske Channel 4, men Netflix har overtaget fra 3. sæson og bringer den således ud til et globalt publikum.

I november får 2. sæson af ’Lovesick’ premiere den 17. og dagen efter får 2. sæson af tv-serien ’Beat Bugs’, børneserien inspireret af The Beatles’ musik, premiere. Den 25. november genopliver Netflix tv-serien ’Gilmore Girls’ med 4 afsnit på hver 90 minutter

Den 6. december frigives dokumentarserien ’Captive’ om gidseltagningssituationer og den 6. januar 2017 kommer 13 episoder af en ny tv-serie kaldet ’One Day at a Time’, der er en genindspilning af Norman Lear’s klassiker af samme navn.

Ud over de 9 ovenstående, bekræfter Netflix, at de har fornyet ’Chelsea’ talkshowet med 90 nye episoder i 2017, ’Lady Dynamite’ med en 2. sæson i 2017 samt ’Real Rob’ med en 2. sæson i 2017.

Se også hvad der er tilføjet på Netflix i august.


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

YouTube i Danmark: Ven, fjende eller uundgåelig infrastruktur?

23 Apr 2026 |

Første 83" QD-OLED panel spottet på certificeringsliste

23 Apr 2026 |

Selskabet bag Thomson TV og mediebokse gået konkurs

23 Apr 2026 |

Xbox-spiltjeneste bliver billigere med ændret udgivelsesstrategi

22 Apr 2026 |

DRTV's tekniske problemer hober sig op: Hvad DR siger

21 Apr 2026 |

Amazon sagsøgt: Ældre FireTV sticks virker ikke længere

21 Apr 2026 |