Sony har i dag præsenteret fem nye modelserier, som alle har 4K-opløsning. XD83, XD80, XD75, XD70 og SD80 placerer sig under den nuværende XD85 serier og starter prismæssigt på 8000 kroner. De har også Android TV.
Nye billigere 4K-tv fra Sony
Foruden den nye topmodel Sony ZD9 kommer der 9 nye tv-skærme fordelt på 5 forskellige modelserier. SD80 har buet design, mens XD83, XD80, XD75, XD70 er flade.

De nye modeller har alle 4K-opløsning og beskrives som ”HDR (high dynamic range) kompatible” (XD75, XD70 og SD80 skal først have en firmware-opdatering). Det betyder, at de kan modtage og processere indhold i HDR-kvalitet, men ikke har hardwaren til at gengive HDR ligesom f.eks. topmodellerne fra Sony.
Skærmene vil findes i størrelser fra 43 til 65 tommer og vil alle have Android TV-styresystem, som er udviklet af Google. Sony var blandt de første til at støtte op om Google’s planer i 2015 og nu udvides styresystemet således til endnu flere – og billigere – skærme.

Android TV sikrer, at man kan streame YouTube og Netflix i 4K-kvalitet. Netflix kan også kan streames i HDR-kvalitet. Der findes endnu ingen danske apps til Android TV, men Sony har ”side-loadet” TV2 Play app’en fra deres tidligere skærme uden om Android samt givet link til DR TV’s HbbTV fra brugerfladen.
Resten af de danske tjenester kan sendes over på skærmen via Google Cast, ligesom det kendes fra Chromecast. Android TV kan også afvikle spil.
XD80, SD80 og XD83 har twin-tuner, så du kan optage og se en anden tv-kanal imens. Modellerne i 7-serien har ikke twin-tuner.

Alle fem serier kommer i handlen i Danmark snart, oplyser Sony Danmark.
Priser
65” 65XD7505 - 16.500 kr
55” 55XD8005 - 11.000 kr
55” 55XD7005 - 10.000 kr
50” 50SD8005 - 13.000 kr
49” 49XD8305 - 10.500 kr
49” 49XD8005 - 9.500 kr
49” 49XD7005 - 8.000 kr
43” 43XD8305 - 9.300 kr
43” 43XD8005 - 8.000 kr
Sony XD70
Fladt design |
4K Ultra HD |
XR200 |
HDR kompatibel |
Bagbelyst LED |
Android TV |
4 HDMI udgange |
49 og 55 tommer |
Sony XD75
Fladt design |
4K Ultra HD |
XR400 |
HDR kompatibel |
Bagbelyst LED |
Android TV |
4 HDMI udgange |
65 tommer |
Sony XD80
Fladt design |
4K Ultra HD |
XR200 (43 og 49”) / XR400 (55”) |
HDR kompatibel |
Triluminos (udvidet farverum) |
Kant LED |
Android TV |
4 HDMI udgange |
twin-tuner |
43, 49 og 55 tommer |
Sony SD80
Buet design |
4K Ultra HD |
XR400 |
HDR kompatibel |
Kant LED |
Android TV |
4 HDMI udgange |
twin-tuner |
50 tommer |
Sony XD83
Fladt design |
4K Ultra HD |
XR800 |
HDR kompatibel |
Triluminos (udvidet farverum) |
Kant LED |
Android TV |
4 HDMI udgange |
twin-tuner |
43 og 49 tommer |