Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG: Levetiden på OLED-tv er nu 100.000 timer - FlatpanelsDK

LG: Levetiden på OLED-tv er nu 100.000 timer

07 Jun 2016 | Rasmus Larsen |

Lige siden OLED boblede i udviklingslokalerne har levetiden på det organiske materiale i skærmen været debatteret. Der er dog ingen grund til bekymring, forsikrer LG. Producenten siger, at deres nye generation af OLED-tv har en levetid på 100.000 timer. Det skriver Korea Times

OLED-tv har lang levetid

Lige siden Kodak påbegyndte arbejdet på OLED i 70’erne har levetiden været et emne. Det organiske materiale i skærmene, som skaber lyset, henfalder simpelthen over tid.

LG er som bekendt den eneste fabrikant, der kan producere OLED-tv og de har siden lanceringen valgt at bruge en særlig form for hvid OLED-pixel, hvor lyset passerer igennem farvefiltre. Siden lanceringen for år tilbage har LG argumenteret, at denne metode bl.a. sænker produktionsomkostningerne og øger levetiden. Nu sætter de så tal på.

- "When we first started manufacturing OLED TVs in 2013, their lifespan was some 36,000 hours," sagde Lee Byung-chul, Vice president for LG Electronics til Korea Times og fortsatte; "technological development has extended it to 100,000 hours now. This is equal to 30 years, if a user watches our OLED TV for 10 hours a day."

En levetid på 100.000 timer, hvis tallet er korrekt, synes at afkræfte de rygter, som særligt LG’s lokale nabo i Sydkorea ynder at sprede. Samsung har efter sigende opgivet at masseproducere OLED-tv og citerer bl.a. levetiden som en af årsagerne. Samsung vil i stedet at satse på såkaldte QLED-tv.

Til sammenligning har bagbelysningen i LCD-skærme typisk en levetid - eller en halveringstid – på 60-70.000 timer. Inden belysningen afgår ved døden, står andre komponenter i skærmen dog som regel af.

LG 2016 OLED


OLED dobbelttjekkes

Koreanske medier har fået en rundtur på LG’s fabrik, hvor LG blandt andet demonstrerede, hvordan OLED-skærme gennemgår dobbelttjek.

I første omgang tjekkes skærmene i 15 minutter på samlebåndet. Her gennemgår en person skærmen for fejl, herunder farvefejl og andre billedfejl, fortæller LG til Korea Times.

I anden omgang pakker LG bevidst skærmene ud af kassen for at dobbelttjekke dem. Det skal blandt andet hjælpe med at sætte sig ind i kundens oplevelse. Når skærmene er ude af kassen tjekkes de i 72 timer ved normal rumtemperatur. Nye modeller undersøges i 168 timer.

- "Random sampling tests are not allowed, so all OLED TVs should be under the same thorough inspection processes," siger LG til Korea Times.

LG solgte i første kvartal af 2016 113.000 OLED-tv og sad på 96,4 % af markedet for OLED-tv. De resterende procent er fordelt imellem Panasonic og kinesiske producenter, som dog alle får OLED-panelerne leveret af LG.Display. Det forventes, at OLED-markedet vil blive mere end fordoblet hvert år frem til 2020.

- Kilde: Korea Times

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

PlayStation VR2 virker snart med PC'en inkl. Steams VR-spil

04 Jun 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i maj

04 Jun 2024 |

Første test af live-tv over 5G i Danmark

04 Jun 2024 |

Massiv stigning af tv-pirater i Norden

03 Jun 2024 |

Acer afslører sine første 480Hz OLED-monitorer & Google TV-monitorer

03 Jun 2024 |

Netflix appen fjernes på 2014 Sony TV

03 Jun 2024 |