Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFolketinget vil forhindre YouSee i at fjerne DK4 fra grundpakken - FlatpanelsDK

Folketinget vil forhindre YouSee i at fjerne DK4 fra grundpakken

31 May 2016 | Rasmus Larsen |

Med den ene hånd forsøger politikerne at indføre frit valg af tv-kanaler. Med den anden prøver de at diktere, hvilke tv-kanaler, der skal forblive i tv-pakkerne. YouSee vil pille DK4 ud af grundpakken, men det vil Folketinget forhindre. Det skriver .

Folketinget: DK4 i Grundpakken

YouSee, Danmarks største tv-udbyder, agter at fjerne DK4 tv-kanalen fra Grundpakken, hvilket betyder, at DK4 vil nå langt færre danskere. Det falder ikke i god jord hos samtlige ni partier i Folketinget, der i fællesskab har sendt et brev til YouSee.

- ”Rent juridisk kan vi ikke forbyde TDC at smide DK4 ud af grundpakken, men vi undrer os og kan se, at også Gyldendal og Det Kongelige Teater bakker op. Selvfølgelig kan man som privat virksomhed selv beslutte, hvad man vil. Så må vi så bare se, hvad vi gør fremadrettet...,” siger Morten Marinus, medieordfører for Dansk Folkeparti, til Berlingske.

Han opfordrer samtidig til at YouSee lytter til Folketinget, ”hvis TDC vil stå sig godt med politikerne”.

SIFA TV Bingo på DK4


DK4 kan blive public service-kanal

Fra Venstres medieordfører, Britt Bager, lyder samme opfordring om at beholde DK4 i Grundpakken. Hun mener desuden, at YouSee bør vente til i hvert fald slutningen af 2018, hvor det nye medieforlig skal træde i kraft.

Dansk Folkeparti siger, at ”når den nye medieaftale skal på plads i 2018, kunne vi lade DK4 indgå som public service-kanal”. Der lægges dermed op til at DK4 kan blive en public service-kanal (på niveau med DR), som alle danskere skal betale for, uanset om de ser den eller ej.

YouSee har ingen kommentar til sagen.

31,1 procent af YouSee’s i alt 1,4 millioner tv-kunder har Grundpakken. Andelen er stigende. YouSee tilbyder endnu ikke frit valg af tv-kanaler.

- Kilde: Berlingske Business
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple åbner sit Immersive Video-format så alle kan producere indhold

20 Jun 2025 |

Apples nye Spatial Audio-format overgår Dolby Atmos

19 Jun 2025 |

Philips 2025 OLED TV er landet i Danmark

19 Jun 2025 |

Samsung lancerer nye soundbarer inkl. ny topmodel

19 Jun 2025 |

Næste Xbox får AMD chip, vil ikke længere være låst til Xbox Store

18 Jun 2025 |