Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTCL vil investere 51 mia. kroner i "verdens største" LCD-fabrik - FlatpanelsDK

TCL vil investere 51 mia. kroner i "verdens største" LCD-fabrik

21 May 2016 | Rasmus Larsen |

Kinesiske TCL, en af verdens største tv-producenter, har annonceret, at de vil bygge en 11. generations LCD-fabrik med henblik på at producere LCD-paneler på 65” og derover. Selskabet vil investere $7,8 dollars, hvilket svarer til ca. 51,7 milliarder kroner. 

Verdens mest avancerede LCD-fabrik

Visse producenter er ved at omstille sig til OLED, men kinesiske TCL mener, at verden stadig hungrer efter store, prisvenlige LCD-skærme. Derfor investerer de milliarder i at bygge en ny 11G LCD-fabrik, som bliver i stand til at producere verdens største LCD-paneler til tv-skærme.

Væksten på markedet for LCD-tv er aftagende, men TCL siger, at ”skærme større end 55-tommer kun tegner sig for 10 procent af det nuværende tv-marked” og tilføjer, at ”potentialet i ekstrastore LCD-paneler er lovende og store tv-skærme med høj opløsning snart bliver mainstream”.

TCL allerede sælger et 110-tommer LCD-tv.

TCL 110-tommer TV


Den nye 11. generations fabrik står til at blive den mest avancerede LCD-fabrik i verden. Sharp havde i en årgang en 10G LCD-fabrik, som kunne producere 70, 80, 90 og endda 100” skærme til relativt overkommelige priser. Kinesiske BOE har påbegyndt opførslen af en 10.5G LCD-fabrik. TCL vil investere $7,8 milliarder dollars i at bygge den nye fabrik igennem sit datterselskab CSOT (China Star Optoelectronics Technology). CSOT begyndte at producere LCD-skærme i 2009.

- “As TCL grows rapidly in the U.S., the expanded capabilities of CSOT are critical in helping us keep up with demand,” sagde Chris Larson, VP for sales og marketing og fortsatte; “We already benefit from a vertically integrated supply chain that gives us cost advantages over our competitors, and this investment will allow us to take a leadership position in large size TVs.”

TCL har ikke bekræftet, hvornår fabrikken skal stå klar til produktion, men siger, at når det sker, vil man fokusere på “extra-large high-resolution 65-inch and larger”. Fabrikken opføres i Shenzhen, Kina.

- Kilde: TCL

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |