Som lovet lancerer Boxer i dag hvad de kalder det ”100% frie valg af tv-kanaler”. Det koster 50 kroner om måneden at komme igang, hvorefter du kan vælge enkelte tv-kanaler med priser på 29-99 kr/md. Kanalerne kan også ses på mobil og tablet.
Vælg tv-kanaler enkeltvis
Stofa startede så småt i går og i dag ruller Boxer ”frit valg af tv-kanaler” ud til Danmark. Løsningen kaldes Boxer Flex og skal opbygges om antennenettet, hvor DR også udsender deres tv-kanaler uden om Boxer.
- ”Nu giver vi for alvor tv-seerne frihed til at vælge selv, helt uden forbehold og stjernetekster. Det vil revolutionere danskernes måde at købe tv på”, siger Ulf Lund, adm. direktør i Boxer og fortsætter: ”Det frie kanalvalg ligger i vores DNA, og derfor er det vores nye hovedprodukt. Derved adskiller vi os afgørende fra vores konkurrenter, hvor frit valg kun er et appendix til de store-tv-pakker”
50 kr/md for at komme i gang, derudover 29-99 kr/md per kanal
Det koster 50 kroner om måneden for at komme igang. Denne pris indeholder ikke noget indhold, men skal dække omkostninger til teknik og sendenet. Herefter kan tv-kanaler vælges enkeltvis for enten 29, 39 eller 49 krroner per måend. Undtagelsen er sportskanalen TV3+, som koster 99 kroner per måned. Vælger man mere end 8 kanaler, får man mængderabat.
Med i prisen følger også fra 1. juni adgang til Boxer Play på web, telefon og tablet. Fra hjemmesiden eller app’en kan man se sine tv-kanaler i haven eller på farten. Boxer Play giver ydermere adgang til nabolandskanaler. Boxer Play virker imidlertid ikke i udlandet.
Boxer siger, at de har afskaffet bindingsperiode og oprettelsesgebyr. Det koster ikke ekstra at komme i gang lige pt. Antennesignalet dækker mere end 99% af Danmarks befolkning. I de fleste områder kan man nøjes med en lille stueantenne, men i andre områder skal der en udendørsantenne op.
Boxer vil fortsat tilbyde tv-pakker.

”Alle de mest sete kanaler”
Boxer siger, at de på tirsdag tilføjer TV3 Sport 2, Eurosport 1 og Comedy Central til løsningen. Når det sker har man alle de mest sete tv-kanaler i Danmark, forlyder det. Alle kanaler i Boxer’s udbud er omfattet.
Tv-udbyderen fordobler samtidig antallet af HD-kanaler fra 8 til 16. De nye HD-kanaler for nye og eksisterende kunder bliver: TV2 Charlie, TV2 Zulu, Discovery, TV3 Sport2, Canal9, Eurosport 1, Eurosport DK og Animal Planet. Der sker samtidig ændringer i signalet, så flere kanaler fremover vil kræve en DVB-T2 tuner enten indbygget i tv’et eller som en tv-boks.
Priser på kanaler:
TV2: 49 kr/md
TV3: 49 kr/md
TV3+: 99 kr/md
TV3 Puls: 39 kr/md
TV2 News: 39 kr/md
Kanal 4: 39 kr/md
Kanal 5: 49 kr/mdr
6’eren: 39 kr/md
TV2 Charlie: 39 kr/md
TV2 Sport: 39 kr/md
TV2 Zulu: 39 kr/md
TV2 Fri: 39 kr/md
Discovery Channel: 29 kr/md
Comedy Central: 29 kr/md
TV3 Sport 1: 49 kr/mdTV3 Sport 2: 39 kr/md
Canal9: 39 kr/md
Eurosport 1: 29 kr/md
Eurosport DK: 39 kr/md
National Geographic Channel: 29 kr/md
Animal Planet: 29 kr/md
TLC: 29 kr/md
History Channel: 29 kr/md
DK4: 29 kr/md
Disney Channel: 29 kr/md
Nickelodeon: 29 kr/md
Disney XD: 29 kr/md
MTV: 29 kr/md
VH1: 29 kr/md
Du kan læse mere om løsningen på boxertv.dk.