Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonWaoo's webTV-app lanceres i dag til Android - FlatpanelsDK

Waoo's webTV-app lanceres i dag til Android

30 Mar 2016 | Rasmus Larsen |

Tv-kunder hos Waoo kan fra i dag se deres tv-kanaler på  farten via Android-baserede tablets og telefoner. Det vil senere blive muligt også at se tv-arkiv og leje film.  

Waoo på farten

Waoo lancerede deres webTV på iPad i midten af 2015 og nu kommer løsningen til Android. Det oplyses, at app’en understøttes af langt de fleste nyere tablets og smartphones med Android 4.2 eller nyere.

Fra app’en kan man se de samme tv-kanaler, som kan ses hjemme på stue-tv’et. Det er praktisk, når man f.eks. er i sommerhus eller på farten. Man kan få overblik over kanalerne via en programguide. Kanalerne virker dog ikke i udlandet pga. manglende rettigheder.

Waoo på tv, iPad og PC
- ”I denne første version vil kunderne som udgangspunkt få adgang til at se flow-TV på de kanaler, de har i deres eksisterende TV-pakke. Interfacet bliver i vid udstrækning identisk med det, Apple-brugere kender fra iPad’en. Vi arbejder på at udvide med flere digitale tjenester såsom vores TV-arkiv og mulighed for filmleje, som kunderne kender fra TV-boksen,” siger Jørgen Stensgaard, administrerende direktør i Waoo!

Det har taget noget længere tid at udvikle Android-app’en end det tog at udvikle iOS-app’en. Waoo siger, at det skyldes et mere komplekst udviklingsmiljø.

- ”Android er mere komplekst at udvikle til end Apples iOS. Der findes et væld af skærmstørrelser i modsætning til Apples systemer, som er skræddersyet til forholdsvis få variationer af iPad’en. Det skal ikke tages som en undskyldning, men nærmere en forklaring på, at kunderne har måttet vente på denne mulighed. Men vi er så meget desto gladere for, at vi nu kan tilbyde en ekstra gratis service til kunder med Android-enheder,” tilføjer Jørgen Stensgaard.

For at bruge app’eb skal du oprette en bruger på waoo.tv og derefter hente app’en ”Waoo TV” via Google Play.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple åbner sit Immersive Video-format så alle kan producere indhold

20 Jun 2025 |

Apples nye Spatial Audio-format overgår Dolby Atmos

19 Jun 2025 |

Philips 2025 OLED TV er landet i Danmark

19 Jun 2025 |

Samsung lancerer nye soundbarer inkl. ny topmodel

19 Jun 2025 |

Næste Xbox får AMD chip, vil ikke længere være låst til Xbox Store

18 Jun 2025 |