Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG melder sig ind på VR-markedet med kompakt headset - FlatpanelsDK

LG melder sig ind på VR-markedet med kompakt headset

22 Feb 2016 | Rasmus Larsen |

Oculus sendte for få år tilbage VR-toget afsted med massiv hype og sidenhen har andre producenter haft travlt med at hoppe på. LG er den seneste producent, som melder går ind i virtual reality med deres kompakte ”360 VR”-produkt, der er designet i samarbejde med Google.

Et kompakt VR-headset

Virtual reality – eller VR – blev for alvor sat på landkortet da Facebook opkøbte Oculus VR for 2 milliader dollars. I mellemtiden er Samsung, Valve/HTC, Sony, Google og et utal af mindre producenter hoppet med på toget.

LG 360 VR


LG er den seneste af de store producenter, som melder sig på banen. Det gør de med et kompakt VR-headset, hvor man ikke isætter telefonen, men i stedet tilslutter headsettet via et USB-kabel til en LG G5-telefon. LG positionerer det som et letvægts-headset til sporadisk brug. De første personer, som har prøvet det melder dog, at der slipper meget lys ind i top og bund – i hvert fald i et oplyst lokale.

LG siger, at deres headset udfylder en mindre andel af synsfeltet end de dyrere VR-headsets, men at det svarer til at ”kigge på et 130-tommer tv fra 2 meters afstand”. Der sidder to OLED-skærme indeni med en relativ lav opløsning på 960x720 pixels.

En interessant detalje i denne sammenhæng er dog, at brillerne er designet i samarbejde med Google. Det er interessant fordi Google arbejder på et større projekt indenfor VR, som går langt ud over deres billige papbriller. Det betyder også, at LG’s briller vil understøtte YouTube 360 fra start og at de er kompatible med indhold fra Cardboard-app’en på Android.

Når LG lancerer ”360 VR” – som produktet hedder – i april kan de proklamere, at de nu også har en hånd med i spillet om hvad mange tror på, er fremtidens platform for underholdning. Prisen kendes ikke.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Ny TV-skærm før 'RAMageddon'? Priserne forventes at stige

20 Feb 2026 |

Amerikanske IMAX-biografer skal vise Formel 1

20 Feb 2026 |

Nu i 4K/HDR: Ben-Hur, Mulholland Dr, Internal Affairs, All The President's Men

19 Feb 2026 |

Samsungs salg af OLED TV i kraftig fremgang efter kovending

19 Feb 2026 |

TCL tog føringen i december, men Samsung toppede året 2025

18 Feb 2026 |

tvOS 26.4 fikser lydproblemer med Sonos og receivere, fjerner iTunes app

18 Feb 2026 |