Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung demonstrerer "Smart Home"-integration i 2016-skærmene - FlatpanelsDK

Samsung demonstrerer "Smart Home"-integration i 2016-skærmene

10 Feb 2016 | Rasmus Larsen |

Ligesom mange andre producenter øger Samsung i 2016 fokus på det forbundne hjem. En af enhederne, som vil kunne styre husets enheder, er tv-skærmen. Det skal ske igennem Samsungs egen SmartThings-platform. Her er en video af hvordan det virker.

Baseret på Samsung SmartThings

Samsung opkøbte i 2014 selskabet SmartThings og har i dag gjort det til hjernen i deres plan for at forbinde husets elektroniske enheder. For at komme i gang kræver det derfor, at enhederne i hjemmet understøtter SmartThings-systemet.

Samsung demonstrerer i videoen herunder, hvordan deres 2016-skærme kan styre sagerne. Vha. bundmenuen på de nye skærme kan man tilgå forskellige scenarier, som man selv kan opsætte. “Away Mode” kan f.eks. slukke alle enheder i hjemmet. “Cinema mood” kan tænde soundbaren og dæmpe lyset i stuen, så man er klar til at se film. Til demonstrationen havde Samsung også lagt en genvej til et ”baby-kamera” ind i menuen.



Ligesom hos Sony, er det ikke meningen, at tv’et skal være det eksklusive kontrolcenter i hjemmet. Hjemmet kan tilmed styres fra f.eks. en telefon eller tablet.

I videoen ser man også hvordan Samsung vha. en opkoblet lås på hoveddøren og tilhørende kamera kan se hvem der banker på, hvorefter man ved tryk på en tast kan åbne låsen på hoveddøren fra tv-skærmen.

Alle 2016 “SUHD”-skærme har SmartThings-hubben indbygget, så du kan begynde at forbinde hjemmets andre enheder med det samme. Andre nye 2016-modeller er ”IoT Ready” og skal bruge en dongle, som tilsluttes via USB. Det forlyder ikke om systemet vil være kompatibelt med 2015-modellerne, som kører på samme Tizen-styresystem.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sony udsender fix til Dolby Vision og lip-sync problemer

17 Sep 2026 |

Samsung Displays nye M16 OLED rammer 10.000 nits lysstyrke

17 Sep 2026 |

Første certificerede HDMI 2.2 Ultra96-kabler klarer op til 96Gbps

17 Sep 2026 |

Apple TV ligner efterhånden den nye HBO

16 Sep 2026 |

Disney+ mister Google Cast og AirPlay 2 i visse lande

16 Sep 2026 |