Kultserien fra 90’erne med Mulder og Scully i hovedrollerne vender tilbage på skærmen. Det sker herhjemme den 28. januar kl. 21.00 på Viaplay og TV3. Samtidig bliver de første 9 sæsoner af X-Files tilgængelige på Viaplay.
Opdatering: Det sker den 28. januar, ikke februar som skrevet før.
Der var fejl i Viaplay's nyhedsudsendelse
X-Files kommer d. 28. januar
Måske har du allerede set alle afsnit af X-Files, men ellers vil du kunne ”binge-watche” de første 9 sæsoner på samme dag, som første afsnit af den nye 10. sæson får premiere på Viaplay. De nye afsnit fra 10. sæson vil også blive sendt på TV3.

De nye afsnit af X-Files, der oprindeligt blev sendt under navnet Strengt Fortroligt i Danmark, byder på et gensyn med Mulder, Scully og Skinner. 10. sæson består af 6 afsnit. Den oprindelige producer Chris Carter har skrevet og instrueret de tre første afsnit, mens de tre næste er skrevet af hhv. Glen Morgan, Darin Morgan og James Wong.
I det første afsnit undersøger Mulder og Scully en sag om en mulig alien-bortførelse.
Det oplyses ikke hvornår de resterende fem afsnit vil kunne ses.
Efter annonceringen af den nye sæson, gik skaberne tilbage til studiet for at restaurere alle de tidligere sæsoner i HD-kvalitet. Det oplyses ikke om de vil være tilgængelige i HD eller SD-kvalitet på Viaplay og TV3. Opdatering: Viaplay siger, at de vil være i HD.