Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDell præsenterer 24" U2417H med "InfinityEdge" design - FlatpanelsDK

Dell præsenterer 24" U2417H med "InfinityEdge" design

07 Jan 2016 | Rasmus Larsen |

Den nuværende U2414H har været en populær allround skærm og med U2417H har Dell efterfølgeren klar. Skærmen bruger stadig et IPS-panel og får nu et “InfinityEdge” design med slanke rammer.

Efterfølgeren til U2414H

Den nye U2417H er mest af alt en evolution af den nuværende U2414H, så forvent ikke de store ændringer.

Den mest synlige forskel er de slankere rammer. Rammen (som inkluderer en lille indre kant på panelet) er 5,3 mm i toppen og siderne, og 8.83 mm i bunden. Dell har inkluderet modellen som en del af deres “InifinityEdge” serie, der allerde tæller visse bærbare computere. Skærmen tilbyder fortsat omfattende ergonomiske indstillingsmuligheder (højde, vippe, dreje og pivot).

Dell U2417H” title=


U2417H er baseret på et 24” IPS-panel med en opløsning på 1920x1080 pixels. Den har 60 Hz opdateringsfrekvens og de vanlige specifikationer for IPS-paneler, herunder 1000:1 kontrastforhold og 8 ms (g2g) responstid. Den understøtter sRGB-farverummet fuldt ud og leveres præ-kalibreret fra fabrikken (deltaE <2).

Skærmen kan tilsluttes til en PC via DisplayPort 1.2, HDMI 1.4 eller mini-DisplayPort 1.2. Der er også en DisplayPort 1.2 udgang til at forbinde flere skærme i en kæde samt fire USB 3.0 porte og en hovedtelefon-udgang.

Dell U2417H forventes i handlen i februar 2016. Den danske pris kendes endnu ikke.

- Kilde: PCmonitors.info

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |