Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG afslører nye "Super UHD" TV med HDR - FlatpanelsDK

LG afslører nye "Super UHD" TV med HDR

04 Jan 2016 | Rasmus Larsen |

På CES 2016 vil LG for første gang afsløre deres “Super UHD” LCD-skærme, som understøtter HDR (high dynamic range). De to UH95 og UH85 serier bruger IPS-paneler med 4K-opløsning, 10-bit farver og øget lysstyrke til at levere HDR-billedoplevelsen.

Fire LCD-skærme med HDR

LG har et par dage før CES 2016 starter afsløret fire nye high-end LCD-skærme. Disse “Super UHD” skærme skal udvide LG’s portefølje af tv-skærme, som understøtter HDR, efter teknologien blev rullet ud på OLED-skærmene sidste år.

De fire modeller - 65” UH8500, 75" UH8550, 65" UH9500 og 86" UH9550 - bruger en kombination af IPS LCD-paneler med “Ultra Luminance technology” (øget maksimal lysstyrke), ColorPrime Plus (et større farverum), 10-bit farver og 4K-opløsning til at gengive den fantastiske HDR-oplevelse, siger LG.

LG Super UHD TV” title=


HDR står for “high dynamic range” og er industriens seneste tiltag til at forbedre billedoplevelsen. LG forklarer, at HDR “udvider kontrasten imellem de mørke og lyse områder” i billedet. UH95-serien løfter HDR-oplevelsen ift. UH85 med med “HDR Plus”. Det lyder som om, at der bruges en form for local dimming lyskontrol i UH95, men det bekræftes ikke i LG’s udsendelse.

LG siger ydermere, at alle fire skærme har HDMI 2.0 stik, som kan modtage HDR-signaler fra UHD Blu-ray-afspillere. LG’s webOS-platform giver adgang til apps såsom Netflix, Viaplay og TV2 Play. Førstnævnte begynder at streame i HDR-kvalitet senere i 2016. UH95-modellerne har desuden en “SDR-to-HDR engine”, som konverterer indhold i SDR (standard dynamic range) - altså alt nuværende indhold - til HDR.

- “We’re confident our newest HDR-enabled SUPER UHD TVs in 2016 will generate much excitement not in the industry, but also with consumers in general,” sagde Brian Kwon, CEO hos LG Home Entertainment.

LG Super UHD TV” title=


UH9500 byder på et nyt design, som er kun 6.6 mm i dybden. Den har samtidig ekstremt tynde rammer og er ifølge LG “second to none when it comes to sound”. Selskabet har samarbejdet med Harman Kardon om at indbygge kraftfulde højttalere, der desuden kan analysere omgivelserne for at tilpasse lydoplevelsen.

LG vil fremvise deres nye Super UHD TV på CES 2016 i Las Vegas i den kommende uge sammen med nye OLED-skærme. FlatpanelsDK er i Las Vegas.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |