Plex har brugt det seneste år på at bygge ny software til PC’en i stuen. De har smidt fundamentet fra den gamle ”Plex Home Theater” ud til højre og er startet forfra, hvilket har udmøntet sig i ”Plex Media Player” med ny grafisk brugerflade, nye funktioner og understøttelse af 4K-video.
Plex Media Player
Nogle af jer kender og bruger Plex, men for dem er af jer, der ikke er bekendte med Plex, så tænk på det som software der hjælper med at kunne opleve lokaltlagrede mediefiler, såsom video, film og musik, på tv-skærmen over WiFi. Plex findes til mange forskellige enheder, men denne version er til PC’en/HTPC’en i stuen.

Plex siger, at de har bygget den nye software til PC op fra bunden. De kører ikke længere på Kodi/XBMC-koden, men gør nu brug af open-source mpv, som Plex mener, har bredere og mere robust support for mediefiler af forskellige typer. Plex lover sågar, at den kan afspille alt hvad du kaster efter den.
Den nye "Plex Media Player" erstatter således den gamle "Plex Home Theater", som du fortsat kan bruge, men som ikke længere vil blive opdateret. Den mest synlige ændring er den grafiske brugerflade, der nu ligner den brugerflade, som Plex bruger på Smart TV og streamerbokse.

Med den nye software tilføjer Plex også understøttelse af 4K-video og HEVC-formatet. På listen over nyheder finder man ydermere en brugerflade i 4K-opløsning, support af mus, support af multi-kanal-musik og en version til Raspberry Pi.
Der mangler dog nogle af de funktioner, som den gamle software bød på, herunder søgning, video-spillelister og integration med Cloud Sync. De tilføjes i nærmeste fremtid.

Plex Media Player er kun tilgængelig for abonnenter af Plex Pass. Den bliver senere gratis og tilgængelig for alle brugere. Plex opdaterede også for nylig deres Smart TV app og gjorde deres software gratis på Roku og Xbox 360.
Ny funktioner i Plex Media Player
The best-in-class mpv engine is used for playback |
Improved video codec support (e.g. H.265) |
A true 4K interface |
Bit-perfect LPCM decoding of DTS-HD MA (using libdcadec) |
Shared code-base with many of our other apps (including PlayStation, Smart TVs, and Xbox One), allowing faster development |
Streamlined interface that brings our premium desktop app in line with the rest of our big screen offerings |
Snappier and more feature-rich UI, including better animations |
Support for multi-channel music tracks |
Allows for different audio delay depending on video framerate (23.976 Hz vs. the rest) |
Native Raspberry Pi 2 port |
Mouse support |