Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAmazon lancerer ny Fire TV boks med 4K UHD - FlatpanelsDK

Amazon lancerer ny Fire TV boks med 4K UHD

17 Sep 2015 | Rasmus Larsen |

I kølvandet på Apple TV lanceringen, sender Amazon en ny version af deres Fire TV-boks på markedet. Boksen understøtter nu 4K Ultra HD, Alexa-stemmestyring, er 75% mere kraftfuld og koster stadig $99,99 dollars.

Amazon Fire TV med 4K

Amazon lancerede den første Fire TV-boks sidste år. Boksen - og Amazon’s streamingtjeneste - er som bekendt ikke officielt lanceret i Danmark, men det er muligt at importere boksen og bruge den herhjemme. Nu sender de en ny boks på markedet, der skal ud og konkurrere med Apple TV, Android TV-boksene og Roku.

Boksen ser uændret ud, men har kraftigere hardware under motorhjelmen. Den vigtigste opdatering er understøttelse af 4K. Af andre nye funktioner finder man Alexa-stemmestyring, HEVC-support og hurtigere WiFi baseret på ac-standarden (MIMO understøttes).

Amazon Fire TV with 4K


- “The team has packed an incredible amount of technology and innovation into a tiny package,” sagde Jeff Bezos, direktør og grundlægger af Amazon.
- “The new Fire TV includes 4K support, more processing power, Alexa integration, the largest selection, and exclusive features—for less than $100. The new Fire TV Stick with Voice Remote brings voice search and Alexa integration for less than $50. These are powerful devices at incredible prices.”

Man kan opleve 4K-indhold fra Netflix, Amazon Video og Prime Video. Amazon siger, at de dermed har det bredeste udvalg af 4K-indhold på en tv-platform. Der er naturligvis også mange andre apps såsom HBO, YouTube, Spotify, Hulu og Plex. I alt over 3000 apps (800 spil), forlyder det.

Amazon siger ydermere, at de snart vil begynde at streame HD-indhold i 1080p fra Amazon Video vha. HEVC-dekodning. Det skal forbedre billedkvaliteten. Boksen understøttes dog tilsyneladende ikke HDR (high dynamic range), som Amazon ellers for nylig begyndte at rulle ud på deres streamingtjeneste. Der er heller ikke understøttelse af VP9, som skal bruges til 4K-streaming fra YouTube.

Alexa er et stemmesystem i stil med Apple’s Siri. Det bruges allerede fra Amazon’s Echo-boks, der kan hjælpe med ting i hjemmet. Nu rulles det ud på den nye Fire TV samt den gamle boks og Stick, der begge opdateres til Fire OS 5. Med Alexa kan man give kommandoer såsom “Alexa, play some jazz” og “Alexa, search for drama movies with Matt Damon”.

Amazon Fire TV with 4K


Den ny boks understøtter - ligesom den gamle - spil. Amazon siger, at den har 75% mere processorkraft; “5x the processing power of the latest generation Roku, and 8x the processing power of Chromecast”. Indeni sidder en 64-bit quad-core CPU og et dedikeret grafikkort fra MediaTek. Der er 2GB RAM. Det er muligt at udvide lagerpladsen via microSD op til 128 GB.

Samtidig lanceres en ny spil-controller, der har forlænget batteritid på op til 90 timer, et lydstik til høretelefoner og stemmestyring.

Den nye Amazon Fire tv kan bestilles i dag for $99.99 med levering fra 5. oktober. Der findes også en gamer-udgave for $139,99.

Amazon Fire TV with 4K

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Dune 2' kan nu streames på Max i 4K – se hvad der ellers er på vej

22 May 2024 |

MicroLED-monitorer rykker nærmere

22 May 2024 |

Sonos Ace virker også som Dolby Atmos-hovedtelefoner til film

21 May 2024 |

Discoverys kanaler vender tilbage hos YouSee

21 May 2024 |

Så er Max åben i Danmark

21 May 2024 |

Ny Max app findes til disse enheder – se også UHD-support

21 May 2024 |