Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNetflix: Dårlig sommer øgede danskernes streaming-forbrug - FlatpanelsDK

Netflix: Dårlig sommer øgede danskernes streaming-forbrug

17 Aug 2015 | Rasmus Larsen |

Det er ikke ofte, at verdens største streamingtjeneste vil ud med tal, men det dårlige sommervejr giver tydeligvis smil på læben. Netflix siger, at danske seere i juni og juli i gennemsnit streamede 17 procent mere end sidste år.

Fremgang i brugere og tidsforbrug

Netflix har over 65 millioner kunder på verdensplan. Tallene for Danmark vil de ikke ud med, men estimater fra starten af 2015 peger på, at over 700.000 danske husstande allerede er med på vognen, og at pilen stadig peger opad.

Al data tyder lige nu på, at et stigende antal danskere rykker fra tv-kanaler til streamingtjenester, hvor man kan trykke ”play”, når tiden tillader det. Netflix bekræfter tendensen og siger, at det dårlige sommervejr fik den enkelte danskers tidsforbrug på tjenesten i juni og juli til at stige med 17 procent i gennemsnit (i forhold til samme måneder sidste år).

Netflix i stuen


De absolutte tal for Danmark oplyses ikke, men Netflix sagde for nylig, at der streames ca. 10 milliarder timers indhold per kvartal. Dengang havde Netflix 60 millioner kunder, så det svarer til ca. 55 timer pr. kunde pr. måned i gennemsnit. Til sammenligning bruger hver dansker i gennemsnit 86 timer pr. måned på at se tv-kanaler.

- ”Nordeuropa og særligt Danmark har haft ekstremt dårligt sommervejr, og vi er glade for, at danskerne vælger Netflix som et underholdende alternativ på de mange regnfulde dage. Heldigvis kan originale serier som Orange is the New Black, hvor sæson tre for nylig havde premiere, Sense8 og Dragerytterne: Kapløb til Kanten samt populære film som Frost sprede lidt glæde hjemme i stuerne, når den danske sommer er kold og våd,” siger Joris Evers.

En lignende tendens kan ses i de andre nordiske lande, siger Netflix. I Finland lå tallet på 25%, mens det lå på 20% og 19% i hhv. Sverige og Norge. Netflix har ofte gentaget, at de bruger tidsforbrug som den bedste indikator for om seerne er tilfredse. Nye funktioner og brugerflade-ændringer baseres også på om det øger tidsforbruget.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

macOS 27 tilføjer support for ultrawide monitorer

10 Jun 2026 |

'The Odyssey' traileren lader dig sammenligne billedformater

10 Jun 2026 |

TV 2 opgraderer til 1080p50 i forbindelse med fodbold-VM

09 Jun 2026 |

Ældre Apple TV-bokse får ikke tvOS 27

09 Jun 2026 |

Apple præsenterer tvOS 27 med fokus på hastighed

08 Jun 2026 |

Sony udruller trådløs lydplatform til TV-modeller fra 2023-2025

08 Jun 2026 |