Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTidl. 'Top Gear' værter laver nyt bilshow hos Amazon - FlatpanelsDK

Tidl. 'Top Gear' værter laver nyt bilshow hos Amazon

30 Jul 2015 | Rasmus Larsen |

På trods af rygter om at de var på vej til Netflix, blev det en anden streaminggigant, der fik genforenet de tre tidligere Top Gear værter. Det nye bilshow skal streames hos Amazon fra næste år.

Nyt bilshow fra Top Gear værter

De tre værter Jeremy Clarkson, Richard Hammond og James May er kendt som holdet, der igennem mange år stod bag BBC’s ekstremt populære “Top Gear”-programmer om biler. Programmet blev angiveligt set af omkring 350 millioner seere på verdensplan. Tidligere på året blev båndet til BBC dog klippet.

De tre værter har angiveligt været i forhandlinger med Netflix og engelske ITV, men det blev i stedet amerikanske Amazon, der løb af sted med aftalen. Amazon driver den hastigt voksende streamingtjeneste Amazon Instant Video, der findes i bl.a. USA, Tyskland og Storbritannien.

Amazon bilshow


Amazon’s streamingtjeneste er som bekendt endnu ikke lanceret i Danmark, men Amazon fortæller, at de har til hensigt at sælge rettighederne til tv-kanaler i de lande, hvor de ikke selv opererer.

Det nye bilshow vil blive produceret af Andy Wilman, der også stod bag programmet hos BBC. Kontrakten løber indtil videre tre år. Der er ingen information om hvor meget Amazon har betalt for rettighederne, men de siger, at det er en “signifikant investering”. Navnet på det nye program oplyses heller ikke.

- ”We can't wait to see what Jeremy, Richard, James and the team will create in what is sure to be one of the most globally anticipated shows of 2016,” siger Jay Marine, vice president hos Amazon Prime Video EU.

Produktionen starter til efteråret og de første udsendelser vil kunne ses i 2016. Amazon er også begyndt at producere tv-serier og vil inden længe begynde at producere film.

- Kilde: Amazon & WSJ

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Streamere: Algoritmer styrer ikke produktion af nordiske serier

04 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Amazon Prime Video i september

04 Sep 2026 |

Philips' 2026 OLED TV lanceres nu i Danmark til intropris

03 Sep 2026 |

QD-OLED Edge gør OLED-monitorer billigere

03 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i september

03 Sep 2026 |

Her kommer ultra-billige monitorer

02 Sep 2026 |