Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple vil lancere tv-tjeneste til efteråret, skriver avis - FlatpanelsDK

Apple vil lancere tv-tjeneste til efteråret, skriver avis

15 Jul 2015 | Rasmus Larsen |

Apple Music er sluppet fri og næste skridt bliver angiveligt en tv-tjeneste. New York Post bygger videre på rygtet, der har svirret længe, og mener at vide, at Apple er tæt på at lukke aftaler. De håber at kunne lancere til efteråret.

Tv-tjeneste fra Apple

Apple er i snak med indholdsnetværk såsom Disney, CBS, Fox og NBC. Tv-tjenesten lyder til at være en blanding af direkte udsendelser og arkiv-indhold, men det er uklart om den kun skal lanceres i USA fra start. Apple Music er som bekendt lanceret i meget af verden, men tv-markedet er mere fragmenteret.

- “The platform is ready and it rocks,” sagde en kilde, som New York Post talte med.

Apple TV


På forhandlingsbordet ligger Apple’s vanlige andel på 30 procent af omsætningen, hvilket indholdsudbyderne angiveligt forsøger at presse ned. Avisen skriver desuden, at flere store netværk forhandler på vegne af udbydere af regionale kanaler, hvilket forsimpler forhandlingsprocessen. Disney og CBS menes at være tæt på at sætte en underskrift.

Rapporten fra New York Post bakker op om tidligere information fra Wall Street Journal, der dog mente, at tjenesten ville blive præsenteret på WWDC-konferencen i juni.

Apple sigter mod en lancering i slutningen af efteråret, ifølge kilderne, til en pris mellem $10 og $40 dollars. Hvis datoen holder, kan vi meget vel se en ny Apple TV-boks ved samme lejlighed. Den nuværende boks har ikke været opdateret siden starten af 2012.

- Kilde: New York Post

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sony udsender fix til Dolby Vision og lip-sync problemer

17 Sep 2026 |

Samsung Displays nye M16 OLED rammer 10.000 nits lysstyrke

17 Sep 2026 |

Første certificerede HDMI 2.2 Ultra96-kabler klarer op til 96Gbps

17 Sep 2026 |

Apple TV ligner efterhånden den nye HBO

16 Sep 2026 |

Disney+ mister Google Cast og AirPlay 2 i visse lande

16 Sep 2026 |