LG's nye skærm er en af de første med AMD's FreeSync-teknologi. Kombineret med 4K-opløsning, tror LG på, at de kan tage spiloplevelsen til det næste niveau.
LG 27MU67 med FreeSync
Moderne grafikkort er ikke altid kraftige nok til at opretholde 60 billeder per sekund i 4K-opløsning, men med systemer såsom AMD’s FreeSync og Nvidia’s G-Sync, følger skærmen altid lige netop den billedfrekvens, som grafikkortet kan klare. Dermed sikrer man en flydende oplevelse med meget lav forsinkelse.

LG’s 27-tommer 27MU67 er netop sådan en skærm. Det er en af de første skærme med FreeSync, som kommer i handlen. Opløsningen på 3840x2160 pixels, input lag på 9.7 ms og en responstid på 5 ms skal samtidig give en fantastisk detaljerigdom og oplevelse i spil. LG oplyser, at skærmen højest kan gå op til 60 Hz og at FreeSync fungerer imellem 40-60 Hz. Der er også et HDMI 2.0 stik, som kan bruges til at tilslutte eksempelvis 4K-afspillere.

Skærmen kan naturligvis også bruges i andre sammenhænge. Den er velegnet til visse grafiske og fotografiske opgaver pga. IPS-panelet, 10-bit farver og sRGB-farverum. Den er desuden kalibreret fra fabrikken og flimmerfri, så de lange timer foran skærmen ikke belaster øjnene unødvendigt. Der er mulighed højde, dreje, vippe og pivot-justering af foden.
LG 27MU67 sendes i handlen i USA, Tyskland, og Australien i næste uge. Den sendes ud i resten af verden senere. Prisen kendes endnu ikke.