Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMicrosoft lancerer Xbox One med 1TB & ny controller - FlatpanelsDK

Microsoft lancerer Xbox One med 1TB & ny controller

10 Jun 2015 | Rasmus Larsen |

Microsoft’s nye version af Xbox One har dobbelt så meget lagerplads. Der introduceres også en ny controller med standard 3,5 mm hovedtelefonstik. Den gamle version med 500GB bliver desuden billigere.

Xbox One med 1TB lagerplads

Den første Xbox One havde 500GB og den nye fordobler lagerpladsen til 1TB. Hvis det stadig ikke er nok for dig, er det nu blevet muligt at tilslutte en ekstern harddisk til spil via USB 3.0. Det virker på begge versioner af Xbox One.. Ud over den større lagerplads, er den nye version af spilkonsollen uændret.

Xbox
I samme åndedræt introducerer Microsoft en ny spilcontroller med et standard 3,5mm hovedtelefonstik, så du kan bruge præcis de høretelefoner, du ønsker. Den gamle version havde Microsoft’s eget stik. Herudover er de analoge ”bumpers” ændret en smule. Nye sølv og ”camouflage” versioner bliver i øvrigt tilgængelige som ekstraudstyr.

Endelig lancerer Microsoft en lille USB-enhed til Windows 10. Den giver mulighed for at bruge Xbox-controlleren i PC-spil. Den skal koste 25 dollars i USA, men den danske pris er endnu ikke annonceret.

Ny Xbox 3,5 mm controller


1TB-versionen af Xbox One skal koste 399 dollars – altså samme pris som den gamle blev introduceret til. Den nuværende 500GB -version sættes ned til 350 dollars. Lanceringen sker den 16. juni i USA og senere på måneden i andre lande. De danske priser kendes endnu ikke.

Årets E3-konference i Los Angeles starter i næste uge. Her præsenterer spil- og hardwarevirksomhederne mange flere nyheder. I år er der også lagt op til en masse ”virtual reality”-relaterede annonceringer. FlatpanelsDK følger naturligvis E3.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sony udsender fix til Dolby Vision og lip-sync problemer

17 Sep 2026 |

Samsung Displays nye M16 OLED rammer 10.000 nits lysstyrke

17 Sep 2026 |

Første certificerede HDMI 2.2 Ultra96-kabler klarer op til 96Gbps

17 Sep 2026 |

Apple TV ligner efterhånden den nye HBO

16 Sep 2026 |

Disney+ mister Google Cast og AirPlay 2 i visse lande

16 Sep 2026 |