Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAirtame er lanceret og er på vej ud til kunderne - FlatpanelsDK

Airtame er lanceret og er på vej ud til kunderne

01 Jun 2015 | Rasmus Larsen |

Danske Airtame løb ind i forsinkelser, men nu er produktet, der kan spejle fra PC og Mac samt sende billeder og dokumenter fra mobile enheder over på en tv-skærm, endelig klar. Der er sendt mere end 10.000 produkter ud til kunder i over 100 lande.

Airtame er klar

Det danske hold bag Airtame kom for alvor på landkortet i januar 2014 efter CES-udstillingen og en vellykket kampagne på crowdfunding-siden indiegogo. Sidenhen er ambitionerne hævet og funktionalitet udvidet, men produktet har også været ramt af flere forsinkelser.

Nu lysner det.

Airtame
Selskabet har over de seneste par uger sendt mere 10.000 enheder ud på verdensmarkedet. Resten af ordrene forventes afsendt indenfor 2 til 4 uger. Bestillingssiden er også åben for alle dem, der ikke havde forudbestilt.

Airtame-produktet kan spejle billedet i 1080-opløsning fra PC (Windows og linux) og Mac over på en tv-skærm med HDMI-indgang. Fra mobile enheder (iOS og Android) kan der trådløst sendes billeder og dokumenter over på tv'et. Support af Windows Phone kommer senere. Der understøttes flere enheder end først planlagt og firmaet har i mellemtiden valgt at positionere Airtame som en løsning til erhvervslivet og mødelokaler, fremfor et forbrugerprodukt. Men derfor kan forbrugere naturligvis godt købe det.

Airtame

Kan mere end de andre

Airtame skal ud og konkurrere med andre produkter på markedet, såsom Chromecast, Airplay på Apple TV og de mange Miracast-dongles, der også tilbyder skærmspejling. Airtame mener dog, at deres produkt er mere omfattende; ikke mindst pga. den brede understøttelse af enheder.

Airtame kan forbinde til en WiFi-router, men kan også skabe direkte forbindelse til en enhed. Både 2,4 og 5 GHz WiFi understøttes. Enheden kan desuden indstilles til tre tilstande, hhv. ’Work’, ’Presentation’ og ’Video’, der hver er optimeret til netop denne type opgave. Der vil løbende kommende softwareopdateringer, der tilføjer ny funktionalitet.

Airtame koster i Danmark 205 Euro, eller hvad der svarer til 1530 kroner, inklusiv forsendelse og moms. I prisen er der indregnet 50 Euro rabat til de hurtige. Du kan læse mere om bestille Airtame her.

- Kilde: Airtame

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |