Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonViaplay lanceret på Apple TV - FlatpanelsDK

Viaplay lanceret på Apple TV

13 May 2015 | Rasmus Larsen |

Når du tænder for din Apple TV her til morgen, har du fået en ny tjeneste på startskærmen. Viaplay er dukket frem med mulighed for at se film, tv-serier, sport og børneindhold i HD-kvalitet.

Viaplay på Apple TV

Det har længe været muligt at se Viaplay på Apple TV via den trådløse Airplay-mulighed, men nu findes der en app direkte på startskærmen. Ud over internationale Netflix, er Viaplay den første danske tjeneste, som har fundet vej på den lille sorte boks, formentlig i kraft af tjenestens skandinaviske udbredelse.

Viaplay på Apple TV


Brugerfladen ser ud som i de fleste andre tjenester på boksen. Når du er logget ind kan du se film, tv-serier, dokumentarer, børneindhold og ikke mindst sport såsom Superliga og Champions League, der fortsætter i aften med kampen imellem Real Madrid og Juventus.

- "Apple TV er vores mest efterspurgte platform, og vi er begejstrede for at kunne tilbyde vores fantastiske indhold som UEFA Champions League, The Blacklist og Dora Udforskeren til Appels kunder." siger Rikard Steiber, CEO Viaplay.

Der leveres HD-kvalitet i 720p og du kan vælge undertekster på de fire nordiske sprog ved at holde midterknappen på fjernbetjeningen nede, når du har startet filmen. Fra samme menu kan du også vælge at sende lyden trådløst ud over en af husets Airplay-højttalere. Viaplay’s favoritliste findes derimod ikke på Apple TV.

Viaplay findes nu på Apple TV, Chromecast, PC/Mac, Smart TV (LG, Samsung, Philips, Panasonic), PS4/PS3, Xbox 360 & One, smartphone og tablet. Læs mere på viaplay.dk.

Viaplay på Apple TV


Viaplay på Apple TV


Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Netflix udskyder endnu en storfilm for at give biografpremiere

22 May 2026 |

Første Chromecast begynder at fejle hos brugerne

22 May 2026 |

Oversigt: TCL 2026 TV-skærme

21 May 2026 |

LG introducerer første 1000Hz 1080p monitor

21 May 2026 |

Google TV klargøres til LG-agtig pege-fjernbetjening – hvorfor?

20 May 2026 |

TV 2 Play-kunder kan nu tilkøbe Disney+ og Apple TV med rabat

20 May 2026 |