Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouTube vil lave film og tv-serier - FlatpanelsDK

YouTube vil lave film og tv-serier

29 Apr 2015 | Rasmus Larsen |

YouTube vil lave film og tv-serier i samarbejde med de mest populære YouTube-ansigter. Der bliver ikke tale om store Hollywood-budgetter, men mindre film, som Dreamworks-ejede AwesomenessTV får ansvaret for.

Film og tv-serier på YouTube

YouTube fejrede for nylig 10 års fødselsdag. Det er et ungt selskab, men mange videoer og kanaler på YouTube har alligevel seertal der tælles i millioner. YouTube vil dog gerne være mere end et katalog af tilfældige, korte videoer.

Filmene skal laves i samarbejde med AwesomenessTV, der for to år siden blev købt af Dreamworks Animation. Den første film forventes klar til efteråret og flere følger over de kommende to år. Filmene skal ”drives af YouTube-stjerner”, men det er Brian Robbins, CEO ved AwesomenessTV, der fører taktstokken. Filmene får verdenspremiere i alle lande samtidig, hvorefter de skal distribueres på andre platforme.

YouTube på Sony Android TV


Der skal også skabes tv-serier i komedie-genren. YouTube vil samarbejde med henholdsvis Fine Brothers, Prank vs. Prank, Joey Graceffa og Smosh, der hver især skal skabe forskellige serier.

Det er uklart hvad YouTube og Google præcis kommer til at bidrage med, men det lader til at være finansiering og promovering. Meldingen kommer blot uger før Android TV for alvor rulles ud som platform i tv-skærme og bokse. YouTube er tæt integreret i Android TV, og Google håber således på, at tjenesten kan få en større rolle på tv-skærmen end den hidtil har haft.

YouTube tror på, at tiltaget kan lægge grundlaget for “et ny distributionsparadigme i de kommende år”.

- Kilde: YouTube
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |