Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonRapport: 68 mio. kan spares årligt ved frit tv-valg - FlatpanelsDK

Rapport: 68 mio. kan spares årligt ved frit tv-valg

28 Apr 2015 | Rasmus Larsen |

650.000 danske husstande er i dag bundet til en tv-løsning igennem boligforeningen. Det mener Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er problematisk, fordi mange gerne vil være fri. En ny rapport estimerer, at forbrugerne kan spare 68 millioner årligt ved frit tv-valg i foreningerne.

Millionbesparelse ved frit tv-valg

Boligforeningernes fælles tv-løsninger kan give samlede besparelser, men betyder typisk, at alle skal deltage. Hvad ville der ske, hvis det ikke var tilfældet? Det er det centrale spørgsmål, som en ny rapport foretaget af konsulenthuset Incentive for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal svare på.

- ”I dag er der husstande i boligforeninger, som er bundet til at betale for en fælles tv-løsning, de ikke ønsker. Hvis de får frit valg estimerer analysen, at de i snit sparer 149 kr. om måneden. Omvendt ventes langt størstedelen stadig at foretrække den fælles løsning, og de sparer ingenting.” siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Agnete Gersing.

Rapporten konkluderer, at 15 procent vil fravælge den fælles løsning, hvilket giver en besparelse på 149 kroner om måneden i gennemsnit. 66 procent forventes at beholde fælles-tv, mens 19 procent forventes at overgå til en individuel løsning. Den sidste gruppe skal forvente prisstigninger på i gennemsnit 37 kroner om måneden, konkluderes det.

Rapport om frit tv-valg



To store aktører

Agnete Gersing fortsætter og siger:
- ”To store aktører sidder meget tungt på markedet for tv-løsninger til boligforeninger. Muligheden for at vælge fælles løsninger fra vil være et vigtigt skridt på vejen til at styrke konkurrencen på området.”

YouSee og Stofa leverer tv til omkring 90 procent af boligforeningerne, estimerer Deloitte. Summeret set vil forbrugernes gevinst være på 68 millioner kroner årligt, hvis man indførte frit tv-valg for alle.

Rapporten kommer ikke ind på frit tv-valg af DR-kanalerne, som 47 % af danskerne betaler modvilligt.

Rapporten er udarbejdet i forbindelse med regeringens vækstpakke “Danmark helt ud af krisen”. Du kan læse hele rapporten her.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |