Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung splitter OLED og LCD op i to divisioner - FlatpanelsDK

Samsung splitter OLED og LCD op i to divisioner

06 Apr 2015 | Rasmus Larsen |

Samsung tror stadig på, at OLED er fremtiden indenfor skærmteknologi, hvorfor selskabet har besluttet sig for at adskille LCD og OLED forretningerne, så de fremover drives uafhængigt af hinanden. Beslutningen kommer kort efter rygtet om et OLED-TV comeback begyndte at florere.

OLED ses som fremtiden

Hvis Samsung ønsker, at deres skærmpaneler skal sidde i fremtidens tv-skærme, mobiler og ”wearables”, så har de brug på OLED. Skærmene der er papirtynde, kan bøjes og potentielt kan sænke strømforbruget, vil muliggøre helt nye typer af produkter. Det ved Samsung.

Samsung OLED


Samsung fusionerede LCD og OLED divisionerne i 2012, men har nu besluttet sig for at adskille dem i separate forretningsområder. Opdelingen vil gøre det muligt at træffe beslutninger for OLED særskilt af den langt større LCD-forretning. Det ses af koreanske industriobservatører som en ny chance for OLED. Kilder mener også at vide, at Samsung overvejer yderligere investeringer i OLED-produktion, ud over den nye fabrik til $3,6 milliarder der skal producere OLED-skærme, herunder bøjelige skærme.

Beslutningen kommer desuden kort efter, at rygtet om et comeback indenfor OLED-TV begyndte at florere. Den koreanske virksomhed stoppede OLED-TV produktionen i starten af 2014 fordi de ikke var i stand til at sænke produktionsomkostningerne.

Samsungs skærmforretning havde et hårdt 2014, hvor rentabiliteten indenfor LCD-paneler tog et dyk. OLED-paneler – der primært bruges i Galaxy-telefonerne – er derimod stadig en god forretning for Samsung Display.

Navnene på de to nye divisioner kendes endnu ikke.

- Kilde: BusinessKorea

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Blu-ray fylder 20 år, UHD Blu-ray fylder 10

24 Jul 2026 |

Nyt Bugatti TV koster lige så meget som en sportsvogn

24 Jul 2026 |

Fodbold-VM kulminerede med stor dansk seertinteresse

23 Jul 2026 |

Samsung lancerer sin første 6K monitor til 10.500 kroner – 6K 3D på vej

23 Jul 2026 |

Pirat tv-bokse kan gøre dit hjem til mål for cyberangreb

22 Jul 2026 |

Liste: TV-skærme med Dolby Atmos, DTS:X & IMAX Enhanced

22 Jul 2026 |