Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGoogle's Nexus Player tager første skridt ind i Europa - FlatpanelsDK

Google's Nexus Player tager første skridt ind i Europa

26 Mar 2015 | Rasmus Larsen |

Efter at have lanceret Nexus Player - det første Android TV-produkt - i USA og Canada i slutningen af 2014, har Google nu påbegyndt den europæiske ekspansion. De starter med England, hvor afspilleren sættes til salg i dag for £79 pund.

Første Android TV produkt i Europa

De første tv-skærme med Android TV kommer til Europa og Danmark over de næste par måneder og Google bruger den lejlighed til at gøre Nexus Player tilgængelig i det første europæiske land. Boksen bygger på Android TV, der er kulminationen af Google’s bestræbelser på at bringe apps, spil og ”home automation” ud i stuerne.

Den lille sorte boks har allerede en række internationale tjenester såsom Netflix, YouTube og Vevo og i dag tilføjes lokale britiske tjenester. Visse danske tjenester er også på vej til Android TV-platformen forud for lanceringen af tv-skærme, erfarer FlatpanelsDK. I mellemtiden kan man dog bruge boksen præcis som en ”Chromecast”, da den har Google Cast indbygget.

I seneste opdatering (Android 5.1) blev dansk sprog tilføjet i Android TV.

Google Nexus Player


Google siger, at Nexus Player sættes til salg i deres egen onlinebutik såvel som onlineforhandlere i England for £79. Dermed bliver det også nemmere for danskere at importere boksen indtil den officielt lander herhjemme, f.eks. fra Amazon UK, der sender til Danmark.

Vil du vide mere om Android TV, så læs vores test af Nexus Player.

- Kilde: Google UK

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Netflix følger op på internationale krimisucceser med ny 'Kastanjemanden'

24 Apr 2026 |

Google TV har toppet i Europa – Vidaa overhaler webOS

24 Apr 2026 |

YouTube i Danmark: Ven, fjende eller uundgåelig infrastruktur?

23 Apr 2026 |

Første 83" QD-OLED panel spottet på certificeringsliste

23 Apr 2026 |

Selskabet bag Thomson TV og mediebokse gået konkurs

23 Apr 2026 |

Xbox-spiltjeneste bliver billigere med ændret udgivelsesstrategi

22 Apr 2026 |