Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouTube forsvinder på visse ældre Smart TV - FlatpanelsDK

YouTube forsvinder på visse ældre Smart TV

09 Feb 2015 | Rasmus Larsen |

YouTube laver ændringer bag facaderne, hvilket betyder, at YouTube-app’en på visse Smart TV og mediebokse fra 2012 og før ikke længere vil fungere efter den 20. april. 

YouTube forsvinder på ældre tv

Kort efter YouTube droppede Flash som standardafspiller, melder de ud, at YouTube-app’en på ældre Smart TV forsvinder. Det skyldes konkret, at YouTube skifter udviklingsværktøj fra ”v2” til en ny ”v3”.

En komplet liste er ikke tilgængelig, men Google bekræfter, at det gælder blandt andet Sony og Panasonic Smart TV samt Blu-ray-afspillere fra 2012 og før. Det gælder også Google TV-boksene, som dog aldrig kom til salg i Danmark. Samsung melder uafhængigt af Google ud, at YouTube forsvinder på i hvert fald 2010-modeller. Det vides ikke om det også gælder 2011 eller nyere skærme. Ændringen vil formentlig også ramme andre producenter.

Gammel YouTube


Ændringen træder i kraft den 20. april 2015. Panasonic uddyber og siger, at deres ældre Smart TV ikke kan opdateres til den nye ”version3”.

YouTube er sideløbende i gang med at skifte til det såkaldte VP9-dekodningsformat, som leverer bedre billedkvalitet og hurtigere start/spoling. For første gang bliver det også muligt at streame YouTube i 4K-opløsning på 2015 Smart TV.

- Kilde: Google/YouTube

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Her kommer ultra-billige monitorer

02 Sep 2026 |

Disney+ kan miste 4K igen: Sænker nu prisen

02 Sep 2026 |

Sonos lancerer Beam Ultra og Ace Ultra

02 Sep 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i september

02 Sep 2026 |

Test: TCL C8L (SQD-miniLED)

01 Sep 2026 |

Skynd dig: Google TV Streamer bliver snart markant dyrere

01 Sep 2026 |