YouSee udvider bland-selv, nu med 100 kanaler
YouSee fortsætter med at udvide deres muligheder for ”bland selv”-pakker. Fra i dag er der nu 100 kanaler at vælge imellem, men Grundpakken med 25 faste kanaler er stadig minimumskrav.Over 100 bland-selv kanaler
Forbrugerstyrelsen kritiserer fortsat tv-udbydernes bland-selv-koncepter for at have et minimumskrav om en Grundpakke med en række betalingskanaler såsom TV2 og TV3. Den kritik adresserer YouSee ikke med deres lancering i dag, men de har nye ting at byde på.
Grundpakken er således fortsat et krav, men ovenpå kan man tilføje 10, 20 eller 39 tv-kanaler i tre ”pakker”. Man kan vælge ud fra 100 forskellige kanaler og kanalerne kan udskiftes måned til måned uden beregning.
- ”I vores gamle Bland Selv-univers kunne du enten blande lidt eller meget. Der fandtes ikke rigtig noget midt imellem. Med den nye struktur får vi en ekstra pakke, som gerne skulle samle de kunder op, hvis behov lander et sted imellem de 10 kanaler i Mellempakken og de 39 i Fuldpakken,” siger Jacob Mortensen, direktør for YouSee tv.
YouSee siger, at kunder som blander egne tv-pakker er næsten 10 procent mere tilfredse end dem, som har normale tv-pakker. Det er specielt sportskanaler der efterspørges. De nye muligheder giver over 28 billionerne kombinationer, siger YouSee.
- ”Regnestykket er mest for sjov. Men det viser alligevel, at valgfriheden er reel med et ocean af muligheder. Det er en vigtig pointe, at vores kunder kan vælge imellem alle vores kanaler – uden at det koster ekstra. Var Bland Selv en dyr løsning med et smalt udvalg af kanaler, ville konceptet klinge hult.” siger Jacob Mortensen.
Læs mere på www.yousee.dk.
Fakta om de nye Bland Selv tv-pakker:
De mest populære Bland Selv-kanaler i YouSee: