Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG: Vi har quantum dot, men OLED er stadig fremtiden - FlatpanelsDK

LG: Vi har quantum dot, men OLED er stadig fremtiden

11 Jan 2015 | Rasmus Larsen |

Alt på LGs CES-område skreg ”OLED!”, så hvorfor frigiver LG et quantum dot LCD-tv? Det er primært et defensivt træk, fortæller LG til FlatpanelsDK. LG er stadig fuldt overbevist om, at OLED er fremtiden. LGs første quantum dot tv skal kaldes UF9400.

LGs første quantum dot TV

Quantum dot er en stor ting på CES i år. De fleste kalder det ved deres navn, men Samsung kommer til at markedsføre det som S’UHD. LG har også et navn, som fremgår flere steder, nemlig ColorPrime, men de drysser også lidt ”quantum dot” på i markedsføringsteksterne.

LGs første quantum dot tv skal hedde UF9400. Det er flagskibet indenfor LCD-modellerne og det kommer i 55 og 65 tommer indenfor nogle måneder. Der kommer desuden en UF9500-model, men denne bruger ikke quantum dots. Skærmene har naturligvis Ultra HD-opløsning og LG bruger desuden local dimming i UF9400 til at forbedre kontrasten og sortniveauet. LG siger endvidere, at tv’et har et ultratyndt design og webOS 2.0.

LG quantum dot UHD TV


LG fortæller, at deres teknologi kan øge farverummet med omkring 30 %, men nævner intet om hvordan det relaterer sig til DCI (som biograferne bruger) eller Rec.2020 farverummene. I dag leveres alt HD-indhold i Rec.709 farverummet, som er væsentligt mindre, og det er vigtigt at understrege, at quantum dot kun vil gavne forbrugerne, hvis indholdsindustrien begynder at frigive film og tv-serier i DCI eller Rec.2020. Nærmest intet indhold findes i dag.

Et reelt alternativ til OLED?

Er de små kvanteprikker en reel konkurrent til LGs OLED-TV? LG mener ikke, at det er tilfældet. De erkender, at deres egen lancering primært er et defensivt træk for at imødegå Samsung og alle de andre producenters pendanter, der lander senere i 2015. LG bemærker, at det nuværende slæng af quantum dot tv stadig bruger LCD-teknologi med alle de ulemper, som følger med. Selskabet har samtidig sørget for at forklare sig grundigt i et langt blog-indlæg.

LGs egen opsummering lyder: "QD display is basically an upgraded version of an LCD display". LG er således stadig all-in på OLED-TV, men hvis du alligevel vil have et quantum dot tv, så sælger LG dig gladeligt deres UF9400, der lander i løbet af 2. kvartal.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |