Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAsus afslører ny 27" MG279Q med 120 Hz IPS - FlatpanelsDK

Asus afslører ny 27" MG279Q med 120 Hz IPS

10 Jan 2015 | Rasmus Larsen |

Billige TN-paneler bruges stadig i de fleste gamerskærme, men Asus’ nye 27-tommer MG279Q har et 120 Hz IPS-panel indeni, som skulle give et pænt løft i billedkvalitet i forbindelse med spil.

Asus MG279Q med 120 Hz IPS

Der findes ikke mange IPS-baserede skærme rettet mod spilbrug. Det vil Asus ændre på med den nye MG279Q model, der anvender et hurtigt 120 Hz IPS-panel. Dermed kombineres hastighed med billedkvalitet. Skærmen har desuden en opløsning på 2560x1440 pixels.

Asus MG279Q


Skærmen har et anonymt, industrielt design med et matsort kabinet, men der er omfattende ergonomiske justeringsmuligheder, herunder højde, dreje, vippe og pivot-justeringer. Skærmen tilsluttes til PC’en via DisplayPort 1.2a+, mini DisplayPort eller en af de to HDMI-porte. Der er også MHL-understøttelse, så mobiltelefoner kan tilsluttes samt to USB 3.0 porte. Til PC’en bør du tilslutte via DisplayPort.

Skærmen er selvsagt rettet mod gaming. Af andre specifikationer oplyses 5 ms (g2g) responstid, 1000:1 kontrastforhold og en lysstyrke på 350 cd/m2. Der understøttes desuden variabel opdateringshastighed, selvom skærmen ikke markedsføres under hverken AMD FreeSync eller Nvidia G-Sync.

Asus MG279Q lander i handlen i første kvartal af 2015 for 599 dollars. Den forventes at lande i Europa i andet kvartal, men her kendes prisen endnu ikke.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

TCL præsenterer 2026-modeller med 'Super QD' eller RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Første indtryk: Philips 2026 OLED og RGB miniLED

27 Mar 2026 |

Hisense afslører flere 2026-modeller med bl.a. Dolby Vision 2 og miniLED

26 Mar 2026 |

Ny 'The Lord of the Rings: Shadow of the Past' film bekræftet af Peter Jackson

26 Mar 2026 |

Netflix's 'Stranger Things' udkommer på UHD Blu-ray: 25 skiver

26 Mar 2026 |

Sony lancerer første 2026 TV-skærme og lydprodukter

25 Mar 2026 |