Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNye trådløse soundbars til tv'et fra LG - FlatpanelsDK

Nye trådløse soundbars til tv'et fra LG

08 Jan 2015 | Rasmus Larsen |

LG udvider deres multiroom-lydsystemer på CES 2015. Blandt nyhederne finder man to nye soundbars, en med 700-watt effekt, samt en bærbar højttaler, der også forbinder trådløst til LG’s tv-skærme.

Nye medlemmer i Music Flow-serien

Både producenter og forbrugere har efterhånden erkendt, at flade skærme giver flad lyd, så mange vælger at udvide på lydfronten. I de seneste år er højttalerne også begyndt at blive trådløse og netop det arbejder LG videre på i 2015.

Soundbaren LAS950M har en udgangseffekt på hele 700-watt, hvilket skulle være en væsentlig opgradering af tv-lyden. Den kan simulere 7.1 surround og har en trådløs subwoofer. Den lige mindre LAS750M har en udgangseffekt på 360W og simulere 4.1 surround. Begge kan forbinde trådløst til LG’s Smart TV via bluetooth eller WiFi, og begge undersøtter 24-bit HD-lyd.

LG LAS950M soundbar


- “LG’s Music Flow-familie er ekstremt populær blandt forbrugerne, og med de fire nye modeller tilbyder vi en bred serie, som passer til alle rum, situationer og smag. Enkeltheden og alsidigheden gør, at multiroom-segmentet vokser meget hurtigt, og vi tror, at teknologien vil erstatte mange andre lydprodukter på markedet.”, siger Erik Åhsgren, produktspecialist for LG.

Ud over at være soundbars, kan højttalerne desuden bruges til at afspille musik fra en smartphone eller tablet. De kan indgå i LG’s multiroom-system, så du kan høre samme - eller forskellig - musik i flere rum. Enhederne forbinder via et såkaldt mesh-netværk, der sørger for at rækkevidden i hjemmet er tilstrækkelig, så udfald i lyden forhindres.

LG NP8350 bærbar højttaler


LG lancerer desuden den bærbare NP8350, der med sine 20 watt ikke giver utrolig tv-lyd, men der kan tilsluttes flere til samme tv-skærme. De kan f.eks. bruges til baghøjttalere i en surround-opsætning, hvor en af de nye soundbars spiller front og agerer surround-dekoder. Fordi de kan køre på batteri, kan man også nøjes med at sætte dem til, når man rent faktisk vil have en surround-oplevelse, siger LG.

Priser og lanceringsdatoer er endnu ikke oplyst.

LAS950M - 7.1-kanals soundbar
HD-lyd 24bit/192kHz
700W
Trådløs subwoofer
Stilrent design
Wi-Fi Mesh-netværk
Understøtter Bluetooth

LAS750M - 4.1-kanals soundbar
HD-lyd 24bit/192kHz
360W
Trådløs subwoofer
Stilren design
Wi-Fi Mesh-netværk
Understøtter Bluetooth

NP8350 - Bærbar netværkshøjttaler
HD-lyd 24bit/192kHz
20W
Stilren og bærbart design
Wi-Fi Mesh-netværk
Understøtter Bluetooth
Modeller, modelnavn og specifikationer kan ændres i forbindelse med lanceringen.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Næste Xbox får AMD chip, vil ikke længere være låst til Xbox Store

18 Jun 2025 |

Netflix laver fast aftale med danske rettighedshavere

18 Jun 2025 |

Oversigt: TCL 2025 TV-skærme

17 Jun 2025 |

HDR bliver standard for nye Pixar biograffilm

16 Jun 2025 |

Ligesom Tesla åbner Apple for videoafspilning på CarPlay i bilen

16 Jun 2025 |